ARTIKLER
Friday
Feb092018

Ene-kvalitetstid ... muld eller guld?

Indimellem finder vi tiden til os selv, og så gør vi det bare:


“Holder frokost pause i løbet langs stranden mig og hunden Fido med solen omkring os og med det vindpust i hårtoppen, der kun findes ved vandet ... det er fedt"

Så bagefter siger vi til os selv og andre “det skal jeg altså gøre noget mere af!"

Men bagefter så glemmer vi det lidt og får det ikke rigtig gjort. Får ikke rigtig gjort det her fantastiske, vi kan gøre for os selv (som kan være hvad som helst).

Måske fordi det ikke benefitter andre end os selv?

Måske fordi ingen kommer til os med et "fedt du lige tog tiden for dig selv og fik det fantastisk"?

Måske fordi vi føler, at vi frarøver os selv tiden til alt det andet, vi skal nå. Alt det andet som typisk vedr. alle andre?

MEN ... Måske lige et Måske vil vores “det skal jeg altså gøre noget mere af” handlinger få os til at blive endnu bedre. Få os til at ændre farten i overhalingsbanen, så vi har nemmere ved at stoppe lidt op, trække vejret og mærke efter. Vi har nemmere ved at få overblikket i situationer, der er ved at stikke lidt af. Vi lader os ikke slå ud af impulsive "mavepustere", fordi vi nu har pladsen til at rumme dem.

Måske det er værd at prøve i en bestemt periode, hvor vi indimellem stikker af for os selv - ta´r en timeout fra omverdenen og kun koncentrerer os om os.

Ihvertfald ville vi ikke være ladt tilbage med et "hvad nu hvis jeg havde gjort ... ". Så er det afprøvet, testet og evalueret, og vi har fået bevis på, om det er brugbart eller ej denne her "Ene-kvalitetstid".

Så måske er det "bare" om at prøve - rigtig god weekend 

 

 


Tuesday
Jan302018

Det drejer sig om madglæde - finde glæden i at spise ALT og gøre det tilladt.

Det her er mig – før og efter. 


Jeg har nærstuderet billederne nøje for at se, om der kan spottes en forskel og nej ikke rigtig. Jeg havde nu troet, at mit smil ville brede sig langt mere ud over billedet på det sidste billede - for der er sket noget stort - en stor positiv ændring hos mig. Det drejer sig om mad - min kost. 

Typisk bliver vi rigtig interesseret i en madhistorie, hvis der er et før og efter billede af en krop, hvor kroppen på det sidste billede er mindre - helst meget mindre.
Men her kan jeg afsløre, at der heller ingen ændringer er der i denne her periode, jeg vil fortælle om. Hvad gør jeg så? Hvordan pokker holder jeg jer så fast til at læse resten af min madhistorie - om den positive ændring, jeg så gerne vil indvie jer i? 

Jeg kaster mig ud i det og håber, I bliver hængende :-)

For jeg har oplevet en eksploderende ro i mit forhold til mad – en ro der larmer så meget, så det føles fantastisk.

Det drejer sig om alle mine ”dumme” madregler som bl.a. er: Ikke at spise for mange croissanter om ugen, ikke komme for meget dressing på, ikke spise så meget smør, ikke spise for sent på aftenen, ikke spise for meget hvidt brød, ris, pasta og kartofler - de er simpelthen sparket direkte under jordhøjde, og de kommer ikke til at spire derfra nogensinde igen. 
Den “dumme” madhistorie, jeg har fra dengang, jeg befandt mig i en alt for stor krop, som fortalte mig, at hver gang jeg “ikke spiste med måde” eller ”sprang desserten over” eller “trænede hver anden dag for at komme kalorierne til livs”, den har jeg givet en overordentlig omgang i klaskehøjde, for jeg tror ikke på den historie mere.

Mine vaner med at spise på følelser, på stress, på kedsomhed, på fordi jeg fortjener det, på ulykkelig kærlighed, på “så kan det også bare være lige meget, jeg du´r alligevel ikke til noget” er ændret til, at jeg spiser, fordi jeg har lyst og fordi jeg har behov for det.

Hele den skønne kuldsomsejling er sket i forbindelse med, at jeg har taget en uddannelse som ”madmentor”.
Den uddannelse har hjupet mig til, at jeg i dag ikke bruger døgnets 24 timer til at tænke i kost, kalorier og vejning. At jeg har det bedre med min krop, end jeg nogensinde har haft før.

Før ja selvom jeg har været personlig træner i 7 år og arbejdet med motivation til træning og sund livsstil i 15 år, er jeg da fortsæt blot et menneske med mine egne kost og trænings udfordringer. Først fik jeg naglet træningstvangen til jorden ved at finde glæden i at røre mig, når jeg befinder mig i mit eget selskab.
Og ja det har taget lang tid – men jeg er der nu, og jeg hjælper mange andre med at komme derhen - med at finde trænigsglæden.

Og nu ENDELIG!! nu er mit forhold til mad landet, lige som jeg ønsker det, og der er kommet ro.

Der er komme en bevidsthed om, hvorfor jeg har spist, som jeg har gjort, når det har været uhensigtsmæssigt, og hvordan jeg gør det bedre for mig selv fremadrettet. 

Om min krop ændrer form – måske - men det er ikke vigtigt for mig - for jeg har fundet min madro og min madglæde. Jeg elsker mad, og jeg nyder at spise den i fulde drag. 
Jeg har lært at spise intuitivt. Intuitiv er at spise når jeg har lyst og føler behov for mad, og jeg spiser på mæthed og sult.

Jeg tror på, at vores kroppe trives meget bedre, når al mad er tilladt. Når vores hoved ikke stresser over hvad vi spiser, hvornår og hvorfor og vi giver vores krop det, den har behov - nemlig alt slags mad.

Den ro jeg oplever omkring maden, har jeg lært at give videre. Jeg har arbejdet med det i snart 1 år, hvor jeg har hjulpet flere med at finde roen i en ny måde at spise på. Adskellige har fjernet vægten, for den har blot været et stress moment, og andre har beholdt den, for de blev bevidst om, at den godt kunne fungere – blot på en anderledes måde end den havde gjort hidtil. 

Flere er blevet bevidste om, hvorfor de dumme følelser ryger ned på tallerkenen og bliver spist, og hvad det drejer sig om? istedet for at tælle deres kalorier og håbe på, at det fixer dem, så får de taget hånd om følelserne og bruger ikke længere maden som et hurtigt fix.

Hvis du vil høre mere om roen - om glæden ved ikke at lade maden styrer dine tanker / dit liv - så skriv til mig her under "kontakt" eller skriv til mail@uhrbrandcoaching.dk. 

En ting er sikkert – lige her hvor jeg står nu, er der meget mere luft og balsam i ”tophuen” end der nogensinde har været. Og jeg er okay, og den måde jeg spiser på føles brandhamrende fantastisk. Og det en FED følelse ved min mad jeg aldrig har oplevet før

Wednesday
Jan242018

Dit nytårsforsæt - er du ved at miste motivationen, så har jeg en god plan til dig, der fungerer!

Dit nytårsforsæt - hvilken person er du lige nu? 

En "nej det fungerer simpelthen ikke" eller "det for vildt - jeg er så meget på vej" person.

Hvis jeg læner mig op af min erfaring, så er du lige nu så småt ved at være en smule demotiveret. Det er svært at få passet ind, der er alt for mange vaner, der er svære at ændre eller det er synd for dig, for du er jo den eneste i verdenen, der ikke må lige, hvad du vil. Hvis du kan nikke genkendende til ovenstående eller noget lignende – så hæng i - jeg har noget godt til dig og en plan.

Fordi den dumme følelse/dialog er nemlig det helt rigtige, du mærker/oplever nu. For tænk hvis du ikke mærkede følelsen. 
Så ville det betyde, at du var ligeglad med, om du på vej til at stoppe. Du ville være ligeglad med for lidt eller for meget, fordi du allerede nu er stoppet med forandringerne og venter til næste nytårsforsæt.

Så det gode, ved at være en smule demotiveret og syntes, det hele er svært, er faktisk at du fortsat har lyst til at ta´ dig af dig selv, men det føles svært. DU ER IKKE LIGEGLAD!

Lidt ligesom hvis du føler, du er i dårlig form, når du motionerer. Hvis nu du ikke mærkede den "dårlige" form, så ville det betyde, du ikke var i gang, så sad du måske blot i sofaen og mærkede intet. Så det da sindsygt godt, at du mærker. Og bliver du ved med at motionere, så bliver følelsen af ”dårlig” form lettere og lettere.

Tilbage til demotiveret – hvad gør du?

Du stiller dig selv nedenstående to spørgsmål, skriver svarene ned, så du har dem liggende et tilgængeligt sted.

Første spg.: Hvad giver det mig at blive i den tilstand, der ikke fungerer?
Andet spg.: Hvad giver det mig, når jeg i sommerens lune her i juni måned kigger mig selv i spejlet og indser, at jeg trodsede alt forventning og fastholdt mig selv?

Så giver du dig selv resten af dagen til mentalt at varme op i, læser dit skriv op for dig selv og evt. andre og så prøver du dit nytårsforsæt igen dagen efter. Og du bliver ved med at læse svarene op, hvis motivationen stikker af. 
Det en plan der virker, hvis du gør, som der står her ... sir´det bare!

”Så kom bare an 2018 - fordi vi kan".

Tuesday
Jan162018

Har vores relationer mon noget at gøre med, hvor længe vi holder vores nytårsforsæt?

Kan du mon nikke genkendende til ordlyden her:

- Ja nu ser vi, hvor længe du holder det?
- Nu igen? .. Skal vi vædde, hvor længe du klarer det denne her gang?”
- Hold nu op - du trænger da ikke så meget - du er altså oss´ meget gladere, når du ikke er på slankekur?” 
- Skal du nu træne igen, det plejer du da ikke, hvad så med mig?

Det er jo ikke, fordi vores relationer ikke vil os det bedste. Men der sker nu bare noget i os, når vi går på nytårsforsæt. 
Og ja vi bliver lidt anderledes. Vi er måske lidt mere væk (vi skal jo træne), vi får måske en lidt kortere lunte, vi er måske ikke så selskabelige (for det er fan.. svært at holde et nytårsforsæt, hvis vi skal til fest), vi ”hygger” (læs guffespiser eller guffedrikker) ikke så meget mere ved stuebordet og vi går ikke så meget udenfor og ryger med – nej for vi er jo ligesom stoppet. 
Vi er nok bare ikke så meget mere på den samme måde.

Så jeg smider alt medvind til relationer, der syntes, det er ”træls” / skide irriterende, når kæresten, konen, manden, veninden eller vennen går på nytårsforsæt. 
MEN måske der er noget BONUS i den anden ende, der ikke er tænkt over.

Først et par fif til dig der er på nytårsforsæt:
Du kan ikke klare det alene, du har brug for et opland. Du har brug for anerkendelse. Du har brug for at føle, at lige præcis det du gør er det mest hamrende bedste i hele verdenen.

Du har brug for relationer, der får dig til at føle dig som den bedste, fordi du ta´r ansvar for dit liv, og du vil ændre det. Og NEJ det er ikke tit, at du får medhold af dine nære relationer, måske fordi du har prøvet det før, og der var du smadder sur hele tiden. Eller du har en ven, der også gerne vil i form, men kan ikke ta´ sig sammen, så det altså svært at give dig opbakning.

Måske er de her eksempler ikke er helt som dine, men det er vigtigt for dit nytårsforsæt, at du har de rigtige relationer, der giver dig opbakning.

Mit forslag – find relationer der er i samme nytårsforsæt som dig, på samme niveau som dig - måske nogen du slet ikke kender, hvor det eneste I har tilfælles er at ”knække koden”. Find relationer der giver dig opbakning og puster til dig, hvis vejen bliver for ”ujævn”. Inddrag ikke familie eller andre i væddemål eller andet. For her er der også følelser på spil og stakkels den, som taber. 

Der er det altså nemmere at tabe til en, du ikke kender, hvis du insisterer på et væddemål.
Og fjern dig fra dem som ikke tror på dig. Fjern dig som i lade være med at gå i dialog omkring dit nytårsforsæt – vent med det, til du har sejret. Lige nu skal du bare finde de rette relationer.

Et par fif til dig der er modstander af din kones, mands, kærestes, vens, venindes nytårsforsæt:

For det første du har alt min sympati – der er ikke noget værre end sure kortluntede relationer med temperament og mundvige konstant pegende nedad!!

Men måske hvis du lige denne her gang – lige trykkede på ja knappen og hjalp til. 
Det er jo faktisk edder sjældent, at vi oplever mennesker, der har ”knækket koden”, der fortsætter med at være smadder sure. Som regel er de faktisk i meget bedre og højere humør bagefter. Og ja vejen dertil kan være trang - men hvis du gav en hjælpende hånd, hvis du pustede med, hvis du roste, hvis du fandt på nye tiltag (de gamle er som regel slidt ned) og interesserede dig for, at nytårsforsættet lykkedes, måske der så ryger noget højere humør din vej. Flere nye kreative ideer og tiltag fordi nu lykkedes det endelig.

For uanset hvad det lykkedes nytårsforsæt er – så giver det os altså mere luft i ”tophuen” til meget mere.

Så prøv at lade være med at stille vinen, slikket, smøgerne, den gode fede mad frem foran næsen på vedkommende, prøv at holde igen i den periode og evt. finde andre at dele de ting med. Og SMIL STORT når nu vedkommende igen drager ud for at motionere – de kommer jo hjem igen med et meget bredere smil.

Jeg tror, at det er en misforståenhe, at vi skal klare vores nytårsforsæt selv. Jeg kan nu godt forstå, hvis vi gerne vil det, for tænk hvis vi fejler. Men og hvad så – ”at vi fejler” er det ikke lige præcis det, der gør os til mennesker. 
Ta´ en drejning ned af den kendte hovedvej, stop op og mød flere, der kan vise dig vej. 
Bare vent og se, du kommer garanteret hurtigere frem, selvom vejen her indimellem også kan føles ”ujævn”.

Så nup da lige det nytårsforsæt her i 2018 – bare fordi du kan !!!

Saturday
Jan132018

Træningsglæde i Søndermarken hver lørdag - vil du med?

Kolde næser, spændte smil, gensynets glæde og så i gang med formiddagens træning.
Høj radarpuls i kroppen, tryghed i det nye, lækkerfølelsen i farten og til sidst endorfin vibrationerne der dasker rundt i kropoen for endeligt at havne lige der, hvor beslutningerne tages - lige der hvor det hele giver mening - lige der hvor succesen føles ... fordi vi gjorde det igen.
Fastholdelse i træningen giver os jo meget mere, end det vi hører om og læser os til.