Stop vi kan ikke tage af sted, jeg har glemt mobiltelefonen – tænk hvis nogen ringer?!

”Se hvor højt jeg kan springe” råber pigen, ”ja det er fint” siger han, mens hans blik er fokuseret i mobilen. Jeg ser, børnene leger i trampolinen nede i gården, mens den ene forælder sidder i lænestolen og kigger ned i sin mobil og den anden forælder står og taler i sin mobil. Der er ikke nogen, der ser børnene lege. Faktisk er vi rigtig mange, der ”multitasker” med vores mobil. Vi læser sms´ er eller taler i vores mobil, selvom vi cykler, går med vores barnevogn, går tur med hunden, går tur med hinanden, kører bil, står i kø til kassen i supermarkedet, er på legepladsen og alle mulige andre steder. Når vi er til fest, har vi ofte vores mobil liggende ved siden af os på bordet, imens vi fester. Det er faktisk sådan, at hvis der ikke er nogen at tale med, så hiver vi mobilen frem og følger op på verdenen udenfor.

Hvorfor er det, at vi tillader os selv at blive distraheret i det, vi laver? Har vi inderst inde et ønske om, at der er brug for os/behov for os, så derfor sender vi et signal ud til omverdenen om, at vi ALTID vil være tilgængelige. Tony Schwartz skriver i sin bog ”Energi” – at en af de uudtalte forventninger i de fleste virksomheder er, at vi skal sørge for at tjekke mobilen mange gange om dagen. På den måde kan vi altid stå "klar" til en ny actionplan.

Men hvis vi er "klar", taber vi så ikke fokus til det sted, hvor vi fysisk befinder os? Vi flytter os jo egentlig fra nu´et og flytter os fra at være nærværende. Får det indflydelse på hvordan vores omgivelser opfatter os? Måske vi udstråler et: ”Jeg lytter til dig og følger med, men bliver vi afbrudt af mobilen, så følger jeg lige op på den imens”?

Jeg kan godt se det smarte i, at vi på mange mobiler kan søge os frem til en masse svar via nettet, få hjælp til at finde vej og meget mere med alle de applikationer, der findes. Hvordan kan vi bruge "det smarte" uden at lade andre ting i telefonen forstyrre os? Kunne vi lave en fælles mobil regel, ”jeg kommunikerer kun med dem, jeg er i selskab med” ?

Det faktisk først for nylig, jeg har bestemt mig for at gemme mobilen væk, når jeg er ude eller helt lade den ligge hjemme. Og jeg har gjort det for mig selv. Jeg syntes, det var så svært at være 2 steder på en gang. I nogen samtaler hørte jeg jo slet ikke halvdelen af, hvad der blev sagt, fordi jeg lige sku´ se med på Facebook, tjekke mine sms beskeder eller opkald.

Og nu føles det faktisk som en befrielse. Jeg skal kun koncentrere mig om et sted af gangen og de mennesker, som jeg sidder i selskab med. Og jeg er blevet meget bedre til at absorberer alt, hvad der bliver sagt og følge med i samtalen. Og det er føles faktisk rigtig rart, når jeg midt i en samtale ikke selv bliver afbrudt af en mobils sms lyd eller opkald.

Ville udbyttet af vores ærinde egentligt blive større, hvis vi lagde mobilen fra os? Ville vi kommunikere og lege lidt mere sammen, hvis vi var mere nærværende? Og hvilket signal ville vi sende vores børn, hvis vi fulgte med i legen og hoppede med på trampolinen?