JAM hvis hun bliver så glad af at løbe så hurtigt, så bliver jeg det sikkert også – og garanteret ikke før, jeg kan løbe i den hastighed – jeg nupper lige en kopi af hendes træningsglæde?
Vi er verdensmestre i at kopiere andres træningsglæde. Måske fordi vi ofte hører andre fortælle, altså hvis jeg kan, så kan du også. Og du skal bare gøre som mig, så bliver det hele godt, bare vent og se. Vi læser i bladene om hurra oplevelserne, hvordan de har trænet sammen i flere uger og deres liv er jo helt forandret. Ny energi i tophuen og kroppen har ændret udseende til det bedre og og og.. Jo mere vi læser om det, jo mere tror vi på det. Men måske skal vi noget helt andet end dem i bladene?
Mig - jeg har aldrig kunne lide at løbe – har altid haft en overbevisning om at jeg var en ””aerobic pige – så step- og aerobictimer var lige mig” – det var det også. Men senere i livet fik jeg igennem min brormand pludselig interesse for at stikke af i løb. Som alle andre nybegyndere startede jeg for hurtigt og blev skadet. Formen var fin, men bentøjet skulle lige ha en chance for at følge med. Men jeg kom på dupperne igen og ja nu hvor jeg selv arbejder med løbetræning, så går det fint med at løbe.
MEN i starten havde jeg enormt fokus på at løbe afsted på tid ”for det er simpelthen så fedt at slå sin egen tid” fik jeg fortalt. Og jeg prøvede at sætte tempoet op i mit løb, for jeg ville da opnå den følelse, så jeg løb og løb og løb. Løb intervalløb, fartleg, progressiv løb, moderat løb, målsætningsfart og alt mulig andet fart.
Og alligevel fandt jeg mig selv stående stille ved ”Gribskov”-løbet, spejdende ud over søen og beundrer naturen, så vejvisermanden troede, jeg var dårlig, fordi alle andre jo susede afsted efter deres tid.
Men jeg har faktisk indset, at det er ikke vigtigt for mig at slå min egen tid, for jeg nyder altså mere turen, når jeg bare suser afsted og oplever. Sidst jeg var afsted valgte jeg at løbe hele Gribskov turen sammen med 2 andre, for det er da meget sjovere at løbe flere sammen, altså syntes jeg. Og jeg har samtidig fundet ud af at jeg skal løbe forskellige steder. Altid at løbe omkring søerne i Kbh. duer ikke for mig.
Men det her er blot min oplevelse. Jeg er overbevidst om, at vi er mange der i den grad lader os præge af vores omgivelsers træningsglæde. Det er jo stukket helt af med ½ maraton, maraton, diverse Boot camps og og og. Der er naturligvis ingen tvivl om, du skal prøve de forskellige ting, hvis du ikke har prøvet det. Men det er også helt ok – at sige nej tak – jeg behøver ikke træne samme antal gange om ugen, være så hurtig og så stærk og så svedig efter træning. For nej det gør mig ikke til et gladere menneske. Men det gør det, hvis jeg kommer ud af døren i 10 minutter om dagen, eller hvad det nu er, du har mulighed for.
For det er præcis når du træner noget, der motivere dig og løfter dig, når du kommer ud af døren det antal gange, du sætter dig for – så opnår du succes og den succes giver dig meget mere træningsenergi end modsat.
6. dec. input- mærk efter hvad der gør dig glad. Lader dig inspirere af andre, men hold fast i dig selv og hvad der gør dig lykkelig, når du bevæger dig.