Har du også en "sød tand" ?

Og syntes du også ligesom jeg, at det er lidt irriterende? 
Læs min historie her “hvordan jeg blev gode venner med min søde tand” - måske der er inspiration at hente.
. . . 

Jeps det er mig og min chokofant!
Jeg har ikke spist den i 100 dage, fordi jeg tog imod udfordringen fra min niece "minus slik og snacks i 100 dage".
Når jeg har fortalt mine omgivelser omkring det, er der faktisk ret mange, som efterfølgende har spurgt, hvor meget har du så tabt dig?

Mig .... ikke noget 😳

Det er faktisk ofte, vi hører om, at når folk vil lade være med at spise sødt, så er det ofte et ønske om kropsændring til det mindre, som jo godt kan lade sig gøre.

Men for at vores "minus så meget af det søde" skal virke på længere sigt, er det måske en god ide at kigge lidt ind på HVORFOR - hvorfor spiser vi det søde?

Hos mig var det derfor en nysgerrighed på, hvornår det var vanens magt, der bestemte mit sukkerindtag, eller hvornår det var en følelse, der skulle fixes, som i hvis jeg følte mig utilpas, så kunne jeg få det bedre,  hvis jeg spiste noget sødt. 

Under min challenge har der været flere gange, hvor jeg har været i biografen, hvor jeg har været ved at kravle ned i “bland-selv-slik” afdelingen, for pludselig så jeg mig selv stå i køen til slikket.. og hov blev bevidst om, at det måtte jeg jo ikke, Jeg har faktisk fundet ud af, at jeg sagtens kan lade være eller spise alternativer, som ikke gør mig noget så træt som efter en pose slik til alt for mange penge.

I en af de afdelinger hvor jeg arbejder, der er de lækreste bolsjer, som jeg altid lige skal smage et par stykker af, når jeg besøger dem. Vanen er så stærk, så midt i min challenge ser mig selv på vej væk fra afdelingen med tre bolsjer liggende i min hånd ... de var simpelthen hoppet op i hånden, imens jeg talte med personalet 😳 Så tilbage med dem imens jeg var målløs over, at jeg seriøst slet ikke havde lagt mærke til, at hånden bare snuppede dem. 

Jeg har også fundet ud af, at jeg spiser chokofanterne, når jeg skal hygge mig enten alene måske til noget tv eller med andre. De kan meget hurtigt komme ned i min indkøbskurv ;-) Her var det faktisk nemt for mig ikke at spise dem og “ryge i fælden”. Jeg blev nemlig hurtigt bevidst om, at det var følelsen af hygge, der skulle forstærkes. Og den forstærkning kan jeg sagtens få uden chokofanterne, for hvad er egentlig meningen med dem og hygge - det er jo bare sukker.

Nu er jeg blevet en del klogere på, hvornår og hvorfor jeg spiser slik. De her ovenstående oplevelser er blot enkelte af mine indsigter, jeg fik i min challenge. Hvis du vil høre mere om det eller har spørgsmål, så skriv en besked til mig her under "kontakt".

Har du lyst, kan du jo prøve, når du spiser sødt, at finde ud af, om det en vane eller følelse, det drejer sig om. Derefter finde ud af, hvordan du kan komme handlingen til livs.

...... og helt ærlig så smager den chokofant faktisk ikke særlig fantastisk. Og hvis jeg skal hygge mig, så skal det edderrasende være fantastisk.