Hvorfor sætter vi hastværk højere end vores helbred?

Kick Off / Teambuilding dag med nye rutiner på arbejdspladsen … der er begejstring, vi melder klar, men hov hvor pokker blev de nye rutiner af?

På den ”store” dag sætter vi en ny dagsorden, værdierne bliver genopfrisket – måske endda fornyet og så skal vi ellers tilbage på kontoret og få det indarbejdet. Men det er som om, at inden vi ser os om, så er det hele gået tabt i vores vante arbejdsdag, for vi har travlt.

Introduktionen til at gå rundt og hilse godmorgen til alle på gangen/kontoret, få holdt de VIGTIGE fem minutters pause i hver time (så vi har tiden til at vurdere, hvorvidt der arbejdes med de nye værdier) det kommer ikke rigtigt til at fungere, for vi har travlt.

Selvom vi har aftalt med vores kollegaer, at frokosten IKKE længere spises ved arbejdsbordet, så er det som om, at frokosten med tiden langsomt sniger sig væk fra kantinen og tilbage op på vores skrivebord. Så sidder vi her igen og spilder krummer ned i tastaturet. Og vores nye indførte daglige gåtur lige rundt om blokken for at få luft, hvor er den nu blevet af?

Hvordan bærer vi os egentlig ad med hele tiden at sætte hastværket højere end vores helbred. For det er jo helbredet vi leger med, når vi ikke stopper op i arbejdsdagen. Er vi trætte mentalt, bliver vi hurtigt trætte fysisk, så motionen efter arbejde bliver ofte sløjfet, fordi vi er trætte. Vores tid til vores familie og venner i hverdagen kan også blive begrænset, fordi vi er trætte.

Samværet med vores relationer er jo lige så sundt for vores helbred som fysisk aktivitet. For det påvirker os positivt mentalt at være sammen med andre. For er der "liv & glade dage" hos os mentalt, får vi lyst til mere aktivitet både på job og derhjemme.

Så måske drejer det sig om blot:

* om lidt mere godmorgen

* fem minutter

* frokosten i andres selskab

* en tur rundt om blokken

... eller hvad tænker du, der skal til hos dig?