« Giv dig selv en træningsoplevelse, du ikke forventer! | Main | Skal du med på min træningslejr 26. - 29. august i ASSERBO? UDSOLGT »
Sunday
Aug012021

Motivation til træning efter sommer ferien - her er en god øvelse.

Kender du følelsen af at skulle tilbage til træning efter ferien. Måske føler du dig helt ferietung, ferielad og feriemæt på mad og drikkelse og ja på mange forhåbentlige dejlige oplevelser.

Men nu skal du i gang igen med træning, phew – den første dag, og den næste dag og …. !!

Det føles absolut ikke helt så fedt, som da du stoppede inden ferien. Så hvad nu?!! Hvordan pokker holder du dig motiveret til at tage det første skridt?

Læs med her - jeg har en lille effektiv motivationsøvelse, jeg bruger indimellem til mig selv men også til dem, jeg træner.

Kan du huske filmen fra slut 90´erne ”Sliding Doors”? Man følger en kvindes liv ud fra, hvad hun på et givet tidspunkt vælger at gøre. Hendes liv tager nogle drastiske ændringer ud fra det valg, hun tager på et givent tidspunkt. Filmen viser os, hvad der sker med hende ud fra begge hendes valg (den er med Gwyneth Paltrow). 

Hvad nu hvis du kørte en ”Sliding Doors” film – hver gang du skulle vælge, om du ville tage til træning eller ej. Dvs du skal skrive ned eller blot tænke over, hvad der vil ske resten af din dag, hvis du vælger at blive hjemme og du skal tænke over/skrive ned, hvad der vil ske, hvis du vælger at tage til træning.

Så ja tænk over eller skriv ned omkring følgende elementer i de to scenarier. Jeg kalder dem "A"=jeg bliver hjemme" og "B"=jeg tager til træning".

Tænk over følgende:

  • Hvordan har min krop det bagefter henholdsvis A eller B?

  • Hvad vil jeg gøre bagefter hhv. A og B?

  • Hvordan har mit humør bagefter hhv. A og B?

  • Hvem vil jeg møde af personer i A og B?

  • Hvad vil jeg synes om mig selv i A og B?

  • Hvordan vil jeg have det i morgen, når jeg vågner efter hhv. A og B?

  • …. du kan selv finde på flere herfra

 

Måske det kan hjælpe dig til at komme ud ad døren, tage den rigtige ”Door” og starte din træning før alle andre gør det 😊 Du må hjertens gerne skrive til mig, om øvelsen gjorde en forskel for dig og din træning

Rigtig god træning - Pernille 

PrintView Printer Friendly Version

EmailEmail Article to Friend

Reader Comments

There are no comments for this journal entry. To create a new comment, use the form below.

PostPost a New Comment

Enter your information below to add a new comment.

My response is on my own website »
Author Email (optional):
Author URL (optional):
Post:
 
Some HTML allowed: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <code> <em> <i> <strike> <strong>