Gider du dele min kiks med mig?

 

Stødte på en interessesant artikel jeg gerne vil dele med dig.

Den handler om en kvinde, der sidder i toget på vej hjem efter en hård arbejdsdag. Hun har lyst til lidt mundgodt i form af søde sager, hun har haft en stresset dag, så hun køber hurtigt en pakke sprøde chokolade kiks med på vejen og når sit tog i sidste øjeblik. Her sætter hun sig til rette og åbner posen med de sprøde kiks, der ligger på bordet og begynder at spise af dem.

Overfor sidder en nydelig ung herre som, i samme øjemed hun spiser en kiks, også spiser en. Kvinden tænker, det var ligegodt frækt, kan han da ikke lige spørge om lov. Hun gør sig en masse tanker om, hvor uforskammet og uopdragen han er. Hun ta´r igen en kiks, og han fortsætter sørme med at tage af pakken. Han bliver ved lige indtil, der er en kiks tilbage. Kvinden læner sig lidt tilbage og er meget spændt på, om denne her nydelig unge herre nu vil ta´ den sidste kiks. Men det virker sjovt nok, som om han afventer, hun gør et move, hvilket hun gør og vupti, så får hun den sidste kiks. Hun fryder sig lidt. Det ender over i et skævt smil til den nydelige unge herre, da han rejser sig for at stå af toget. Han smiler tilbage.

Nu kommer kvinden i tanke om, at hun skal ha´ skrevet en ting ind i sin kalender og åbner sin taske for at finde sin kalender frem – MEN HOV der ligger hendes kiks?!!!

Hun begynder at føle sig utilpas, elendig og vred, idet hun indser hendes fejl – alle de tanker hun har gjort sig. Den nydelige unge herre har jo bare delt sine kiks med hende. Nu sad hun tilbage og havde ingen mulighed for at forklare.

Artiklen gav mig indsigt i, at der er adskellige ting, som vi ikke kan trække tilbage:

• En sten vi kaster
• En grim tanke vi har tænkt
• Et ord vi siger
• En mulighed vi ikke griber

Hvad kan vi gøre ANDERLEDES, så det ikke sker? Hvad tænker du?

Livsstilstræning - det drejer sig om at gøre noget ANDERLEDES ... 10 sprællemænd?

Hvorfor taber jeg mig ikke, hvorfor fungerer jeg ikke blandt mine kollegaer, hvorfor er jeg altid træt, hvorfor er jeg altid stresset, hvorfor har jeg ikke overskud til familien, hvorfor kan jeg ikke komme op om morgenen, hvorfor farer jeg op over ingenting – når jeg nu gør alt det ”rigtige”?

Men hvad pokker er det ”rigtige”? Hvad der gælder for alle de andre behøver jo ikke gælde for os. Uanset hvad vi gør for os selv og handler på, så gælder det om at finde en vej i livet, hvor vi er tilfredse med den person, vi er.  Den vej hvor vi lever i overensstemmelse med os selv, accepterer det vi gør og føler, at det vi gør for os selv, det virker – hele tiden!

Livsstilstræning går ud på at flytte os fra A til B – hvor B er et bedre sted at være. Typisk starter træningen i det mentale – i dine tanker. Dine tanker kan rumme millioner af forskellige film, du kan ha´ kørende.  Og det er typisk filmen, du har kørende, der bestemmer, hvordan din krop har det fysisk.

Et eksempel – du har heller ikke i dag lavet fysisk aktivitet, fordi du ikke gad. Så nu sætter filmen i gang med dårlig samvittighed og skal det mon nogensinde blive sjovt at komme i gang igen/eller for første gang? Du ser dig selv glide mere og mere ned i sofaen. Din krop bliver nærmest tungere og tungere, jo flere gange din film kører og du får endnu sværere ved at komme i gang, jo mere filmen sættes på.

Hvis du nu læner dig tilbage og accepterer, at du i dag bliver hjemme, at du i dag trænger til en ”slapper” og accepterer den film, du har i tankerne "at du sidder tilbagelænet i din sofa og nyder dit rum”. Vi leger nu i eksemplet, at du efterfølgende konstaterer, at du mangler at finde en fysisk aktivitet, der motiverer dig. Du beslutter dig for at gøre noget ANDERLEDES! Du beslutter dig for at få hjælp fra en, der er kreativ som bare pokker og kan hjælpe dig med at finde en aktivitet, der kan motivere dig. Du bliver ved med at gøre noget ANDERLEDES, indtil du har fundet lige præcis det, der virker for dig. DET FINDES!

Nu går motions filmen i gang, hvor du ser dig selv være glad og motiveret, når du bevæger dig. Aktiviteten er overskuelig tidsmæssigt og udfordringsmæssigt. Din krop vil nu op af sofaen, fordi du glæder dig.

At gøre noget ANDERLEDES igen og igen, indtil det virker, det er at træne din livsstil – ta´ små skridt. Eksemplet med manglende motion kan være, at du starter med at lave 10 sprællemænd om dagen, 20 sprællemænd … det behøver ikke være turen ned i dit lokale motionscenter og være der i 1,5 time. Du skal blot ha´ lyst til det og mærke, at det gør en forskel for dig. Få en succes med det, du vælger!

Jo mere succes du får, jo mere har du lyst til, jo mere handler du, jo mere overskud får du, jo  mere performer du, jo mere tilbagelænet kan du tage imod uventet begivenheder, jo mere energi har du på at mødes med andre, jo flere relationer drages til dig, jo nemmere er det at komme op af sofaen. Altsammen fordi du valgte at gøre noget ANDERLEDES!

Tænk nu hvis ... vi alle startede med 10 sprællemænd om dagen?

Jeg vil så gerne gå på slankekur, men skiller jeg mig så ikke ud og bliver kedelig?

Jeg vil så gerne starte på en slankekur, men hvordan skal jeg formidle det til min omgangskreds. Vi har jo vores vaner, når vi ses? Det er faktisk en ret stor udfordring med den omgangskreds, når vi gerne vil træne en ny livsstil. For hvordan pokker skal vi fortælle vores omgivelser, at vi nu ikke længere spiser store portioner af deres hjemmelavede mad, at vi ikke længere spiser deres is dessert, at vi ikke længere vil drikke deres rødvin. Hvis vi siger nej, så er vi jo bare KEDELIGE! Og det er i forvejen svært at sætte i gang med nye vaner og mønstre, når man skal træne sin nye livsstil.

Jeg kan huske, en af mine veninders udfordringer var, når hun havde sat sig for, at hun skulle spise/drikke sundt (typisk startede det om mandagen), så håbede hun og krydsede fingre for, at hun ikke blev inviteret ud til middag eller fik andre arrangementer i løbet af ugen/måneden, for så var det virkelig svært for hende at holde den nye livsstil.

Hun ville jo ikke skilte med, at hun ikke spiste og drak, hvad der blev serveret, og hun syntes også, det var lidt flovt igen at sige, at hun var på den slanke linje ...

...LIGE INDTIL HUN FANDT UD AF, AT HUN FAKTISK VAR RET SEJ, AT HUN IGEN VILLE PRØVE AT SLANKE SIG ISTEDET FOR AT GIVE OP!

Og den følelse af ”anderledeshed” - måske var det bare noget, hun bare bildte sig ind? Og til dem der ikke forstod hendes nye spise- og drikkevaner … og HVA´ SÅ!

Det er jo lige meget, hvad de tænker og siger. De hjælper hende jo ikke, når hun om 10 år igen og igen ikke passer på sig selv, men vælger at falde i med for meget mad, drikkelse og ingen motion. Tværtimod ville hendes omgangskreds måske undre sig over, at hun ikke var i stand til at tage med på en fysisk aktiv ferie, fordi hun var blevet for tyk?

Det var den sætning/mantra, hun til sidst brugte overfor sig selv, når hun fandt en ro i at tage ud til arrangementer midt i en slankeperiode. Det hjalp hende til at tage mere ansvar overfor sig selv – hendes mantra var måske lidt ekstremt, men det kunne være sket i virkeligheden, hvis hun ikke begyndte at passe på sig selv, og det gør hun nu!

Så hvad er alternativet for os, hvis noget er svært at få sagt?

Måske vi skulle tænke mere over det i stedet for at bruge energi på at tænke over, hvad andre syntes om det, vi gør for os selv. Måske det så alligevel er LIDT SEJT at skille sig ud i stedet for at være en i mængden … som vi er vant til?

Et billede fra Frederiksberg Have en regnvejrsdag: Hvis jeg løber mig en tur, vil jeg så føle, at jeg skiller mig ud fra mængden, der sidder i tørvejr eller vil jeg føle mig unik?

Det gælder om at være glad hver dag, men hvad skal jeg så gøre for at få ”ANERKENDELSE”?

Jeg husker det lige så tydeligt, vi sidder i H.C. Ørstedsparken for 3-4 år tilbage og jeg sidder med min veninde, jeg har kendt, siden jeg var 6 år. Jeg sidder igen og skumler over tilværelsen. Jeg arbejder for meget, jeg har ingen kæreste, jeg får ikke set mine venner og veninder og det hele er noget ØV. Faktisk ikke noget nyt under solen, samme remse som sidste uge og sidste uge og sidste uge.

MEN lige netop den dag satte min veninde bremsen i for den uendelig strøm af offerrolle udmeldinger, hun hører mig fortælle og lige der – lige der serverede hun den epokegørende sætning, der gjorde forskellen for mig (og det gør den fortsat):

”NILLER DET GÆLDER OM AT VÆRE GLAD HVER DAG”.

Hun gav mig det blik, man kan få, når ens tandlæge kigger på en efter et eftersyn og godt ved, man ikke har været der i rigtig mange år … (eller måske det kun er mig, der får det blik). I hvert fald den sad!

Det var en meget simpel sætning, som uden at vide det indfandt sig lige på det rigtige sted hos mig. Jeg gik hjem og gav tænketanken hele armen. Hvad drejede det sig egentlig om, at jeg ikke var HELT tilfreds?

Efter flere timers intensiv tænketanke virksomhed kom der to vigtige indsigter for mig. Det værste var, at jeg fandt ud af, jeg kunne ikke give nogen skylden for alt mit arbejde. Selvom veninderne syntes, min ledelse kørte rovdrift på mig på jobbet, så var det jo egentlig mig selv, der hver gang meldte ud ”den klarer jeg”. For hvis jeg kunne få mig et skulderklap alias ANERKENDELSE (som var min ubevidste højeste værdi på det tidspunkt), så levede jeg jo livet. Så levede jeg op til alles forventninger. Jeg var jo go´ til det, jeg lavede, alle havde det godt omkring mig og jeg ville garanteret blive udfordret til endnu større opgaver, hvis jeg kunne mestrer det hele – hold nu fast jeg var kørende eller var jeg?

Der kom endnu mere ”værste” ud af min tænketanke øvelse. Jeg fandt ud af, at jeg hver dag faktisk var ekstrem god til at fortælle mig selv, hvordan jeg kunne blive endnu bedre til mit job og mit privatliv. Måden jeg gjorde det på var ved at fokusere på alle de ting, jeg ikke fik nået på mit job samtidig med, at jeg fokuserede på alle de veninder/venner, jeg ikke fik ringet til eller besøgt. Så ja jeg gik faktisk og skældte mig selv lidt ud hver dag. I dag kalder jeg den form for indre dialog for ”DONG DONGEN” - den vi slår os selv oven i hovedet med, når vi føler, vi ikke gør det godt nok.

SÅ HVAD SÅ ... ?

I dag føler jeg mig nærmest glad hver dag. Jeg har også arbejdet meget med mig selv siden min UHA/HURRA oplevelse i H.C. Ørstedparken? MEN ihvertald de ovenstående indsigter måtte jo laves om – de virkede ikke, jeg var piv ulykkelig, selvom alt jo ”fungerede”.

Så nu prøver jeg dagligt at fokusere på alt det, jeg når! Det lyder måske banalt - men at skifte vejbane og stoppe op for enden af dagen og gøre mig tanker om alle de aktiviteter, jeg har gjort for mig selv og for andre og indse, at jeg faktisk gør det ret godt, det har været en ”stram” øvelse for mig.

For kan det virkelig være rigtigt, at jeg er go´ nok til at klare det hele. GU´ ER DET DET! Som jeg lærte på min coach uddannelse – ”så længe jeg gør mit bedste med alle de ressourcer, jeg har, så er resten ikke op til mig” – og det sætning den virker, i hvert fald for mig.

Så der mit fokus skifte. Når ”DONG DONGEN” går i gang (min indre ”dumme dialog”) så er jeg blevet super go´ til at lave fokus skifte. For jeg har ikke lyst til at tale grimt til mig selv – min indre dialog skal rose mig og give mig opbakning. Tænk hvis det var en ven, der talte sådan til mig, når ”DONG DONGEN” går i gang – så havde jeg fyret vedkommende som ven med det samme.

Og jeg har ikke lyst til at fyre mig – for jeg er go´ nok! Jeg siger det til mig selv, jeg tænker det om mig selv og det giver mig faktisk en større tiltro, at jeg mestrer mine arbejdsopgaver. Jeg føler, jeg får mere overskud til at involvere mig i lige præcis det, jeg har lyst til og jeg har nemmere ved at sige fra.

Det er 2 "simple" forandringer, der er sket. Det er dagligt fokus på, hvad det er, jeg når og det er fokus på at tale pænt til mig selv.

Min anerkendelse får jeg i form af det "kredit", jeg giver mig selv - jeg behøver det ikke længere udefra.

Mit tal på vægten var altafgørende for mit daglige humør. Hvorfor lod jeg det kontrollere mig så meget?

I alle de år hvor jeg var meget fokuseret på mit daglige indtag af mad, var det et MUST for mig at veje mig på vægten hver dag. Helst om morgenen eller efter et toiletbesøg. Og jeg kunne blive så glad, hvis vægten viste et tal, der var mindre end dagen før, især hvis tallet var MEGET mindre.

Min dag blev faktisk lettere, jeg blev lettere, jeg havde mere overskud og jeg fik lyst til at shoppe. Jeg følte mig SÅ dygtig. Jeg følte mig slank.

MEN hvis vægten viste et højere tal end dagen før, så brød min dag sammen. Og det var hele dagen, når det var morgen vejning. Det blev sværere for mig at vælge tøj og jeg kunne nærmest ikke holde mit spejlbillede ud. Min lunte var kort overfor udfordrende input. Hvis tallet på vægten var helt i den forkerte retning, gav jeg nogengange op og gik straks i gang med at trøstespiste, fordi ”så kunne det også bare være lige meget, jeg kom aldrig til at tabe mig”.

MEN hvorfor var den vægt så vigtig? "De glade dage" oplevede jeg faktisk ikke særlig tit – altså "de glade dage", hvor vægten virkelig var faret nedad. Jeg oplevede faktisk mest de rigtig ”dumme” dage, og de kunne komme, selvom det blot var 200 gram, jeg havde taget på.

I forbindelse med min turbosvingende vægt (den røg jo op og ned), så var det kosten, jeg lagde vægt på at ændre. For jeg har næsten altid været fysisk aktiv. Dengang var det ikke motionen, der gjorde forskellen, det var kosten. Det havde jeg læst skulle gøre forskellen.

Og var der noget, jeg kunne blive stresset over, så var det min ”kostregulering / kosttilbageholdenhed”.

Jeg kunne endda blive helt irriteret, hvis nogen inviterede mig ud, for det betød "ussund" mad. Jeg kunne endda finde på at droppe de sociale arrangementer, for hvad skulle jeg sige til dem "at jeg var på kur IGEN". Det sagde jeg jo tit, så de troede jo ikke på mig.

Og hvad med alle de 1000-vis af regler, jeg skulle forholde mig til. Hvad jeg måtte spise, hvor meget jeg måtte spise og hvornår jeg måtte spise. Jeg var ved at blive sindssyg, når jeg sku´ handle ind. Nogle gange skulle jeg jo gå i forskellige supermarkeder for at handle ind til det ”sunde” mad. Og det tog tid for mig at forberede. Når jeg så havde gennemført det til punkt og prikke, så kunne vægten alligevel vise næste morgen +325 gram. Det var faktisk en MEGET dum kamp.

I dag ved jeg, at vores kontrol af mad stresser os. Det stresser os, fordi vi skal tilpasse os overfor os selv og vores omgivelser. Vi bliver stresset ved ikke at spise, hvad vi vil. Vi bliver stresset over, at vægten ikke følger med i nedafgående retning. Vi bliver stresset over alle de sociale arrangementer, vi skal til, hvor vi skal sige nej til alt det, vi godt kan lide. Når vi bliver stresset -> så spiser vi.

Så hvad gør jeg anderledes i dag?

Jeg har fjernet min vægt - min vejning! Jeg vil selv bestemme, hvilket humør jeg vil være i.

Jeg har fundet ud af, at det mad der er forbudt for mig, det spiser jeg mere af, fordi det er forbudt. Så der er ikke længere noget mad, der er forbudt.

Jeg har fundet ud af, at jeg spiser mere usundt, når jeg er stresset, så jeg prøver at undgå at være stresset. Det virker for mig at lave mental afslapning, jeg lader mig fordybe til afslappet musik. Eller jeg laver noget fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet giver mig nemlig bagefter den bedste afslappet fornemmelse i kroppen. Så jeg sætter min ynglings musik på, og så danser jeg. Den form for fysisk aktivitet syntes jeg godt om. Og alt det jeg syntes godt om, det fortsætter jeg med.

Hvis du kan nikke genkendende til noget af det, jeg skriver, så har jeg et par trin, der måske kan hjælpe dig:

1)      Notere vaner ned: Hvilket humør er jeg i og hvad spiser jeg?

2)      Hvad spiser jeg, når jeg er i det humør (ofte spiser vi ”sundt” når vi er glade, så har vi overskud)?

3)      Hvis jeg er stresset, hvem/hvad kan hjælpe mig til at slappe af?

4)      Hvornår føler jeg mig afslappet? Regel -> det skal jeg være min. 1 x om dagen

5)      Hvad kan jeg godt li´ at lave af fysisk aktivitet, fx gå/ løbe med bold, gå/løbe med sjippetorv,  danse, hinke, gå en tur i skoven, gå en tur ved vandet, cykle, gå sammen med andre  

Til inspiration har jeg fra mine foredrag hentet et par citater til dig om fysisk aktivitet:

"Mængden af bevægelse påvirker vores styrke, vores kraft, vores balance, vores udseende, tænkning, vores evne til at udholde livets blæst og byger og hvor længe vi lever". Citat fra ortopædkirurg Eric Heiden og femdobbelt OL-vinder i skøjteløb

”Alle har brug for koncentrerede doser af mange slags bevægelse for at forblive velfungerende. Når du snyder dig selv fysisk – ender du med at yde meget på dårligt brændstof – ofte næsten uden brændstof. Vores omsorg af os selv er faktisk bestemmende for, hvordan vi performer, tænker og arbejder”.

"Vores krop er ikke egnet til at sidde stille.Hvis vi går tilbage i tid, så skulle vi være i form for at jage og flygte".