Måske den bakke slet ikke er så tosset?

Vi sidder på cafe, og solen skinner. Det er lang tid siden, vi sidst har talt sammen, så der skal ordnes verdenssituationer. Men midt i samtalen går det en smule skævt. Min veninde nævner for mig, at hendes arbejde går ”op á bakke”. "Nej hvor interessant" får jeg udbrudt og smiler. Hun kigger lidt åndsfraværende på mig og fortsætter ”ja mine opgaver er helt vildt udfordrende, og min chef er så meget på dupperne”, denne gang taler hun med et lidt neddæmpet toneleje. Jeg forstår hende ikke helt. For at vise hende min store interesse for hendes garanteret enorme ”succes”, smiler jeg endnu mere og læner mig lyttende ind over bordet. Så udbryder hun ”det er edderstejlme sejt at ha´ sådan et møg arbejde”.

Det kan være perioder, dage endda bestemte dage eller sammenstød med personer, hvor vi synes, det går op á bakke. Hvad ville det mon give os, hvis vi accepterer turen op - oppe på bakken findes jo en TOP – kunne den ”TOP” være vores mål? Og hvis ”Toppen” er målet, bevæger vi os så den rette vej? Flytter vi os imod ”Toppen” eller væk fra. Det er alle vores handlinger, der tæller. Lige fra en fysisk handling, en samtale til vores egen indre dialog.  Går vi f.eks. hele tiden og skælder det hele lidt ud, så går vi måske den forkerte vej?

 Den snak med os selv, kunne vi ændre den på vej op á bakke? Vi kan have en tendens til at fortælle os selv, ”hvor dumt det hele er”, ”hvor irriterende det hele er” og vi fortæller vores omgivelser ”det er edderstejlme sejt”. Så i stedet for at vi finder en løsning, så bliver vi blot endnu mere irriteret, fordi vi bekræfter os selv i den lange "trænge" vej opad.

Hvad nu hvis vi ændre vores indre dialog og sørge for, at den taler til os? Roser os selv for at være på vej op á bakke, vi får jo lært og erfaret undervejs på bakke turen. Hvis vi giver os selv medvind undervejs, finder relationer der kan give os medvind undervejs, så ville opgaven, konflikten eller sammenstødet måske ikke være så dumt alligevel.

Kommer vi hurtigere frem, hvis vi får nogle til at hjælpe os på vej? Det kan godt være svært at bede om hjælp.  Men måske vores relationer står lige om hjørnet - parat til at heppe på os, parat til at ”give et nap”.  Hvis vi melder ud, hvad vi ønsker hjælp til, behøver vi måske ikke tage bakken alene. Vi kommer måske endda hurtigere op á bakke, hvis vi er flere til at heppe på hinanden?

Hvad nu hvis der ikke var bakker? Ville vi så få den samme udsigt, hvis vi konstant tog turen ud af landevejen? Måske vi tog den bakke, fordi vi faktisk ønsker os udfordringer.

Så måske den bakke slet ikke er tosset?

Hvorfor lader vi os afbryde ?

”Vil du ikke lige række mig smøret”? Hvis jeg dog havde ladet den sætning passere, ville min aften være blevet så meget mere.

Til fest - jeg sidder midt i en dyb samtale med en inspirerende mand, jeg lige har mødt til festen. Vi taler om vores fælles passion at motivere folk, og jeg er totalt fordybet i vores samtale. Han er enormt engageret i emnet og iderig, at jeg føler mig så beriget over at sidde i hans selskab. Langt væk hører jeg ”undskyld undskyld” - jeg vælger at ignorere kaldet, selvom jeg godt kan fornemme, at det er rettet imod mig. Jeg kan jo heller ikke undslippe denne her perlestrøm af visdomsord jeg får, så jeg lytter videre til min bordherre. ”Undskyld undskyld” - jeg tillader nu at lade mig afbryde og kigger henover bordet lidt længere nede. ”Vil du ikke lige række mig smøret” spørg stemmen mig. Høflig som jeg er, rejser jeg mig pænt med et afbrydende smil til min bordherre, mens jeg har en masse spørgsmål roterende i tankerne. Kan vedkommende dog ikke se, at jeg er optaget? Hvorfor rejser personen sig ikke selv og henter sit smør? Hvorfor rejser jeg mig og henter smøret? Jeg er jo høflig, så jeg rejser mig fra min plads for at hente smøret, som er placeret 3 pladser længere væk fra mig. Pakken er faktisk tom, så jeg skal nu finde køkkenet og finde en ny pakke. Hvor pokker ligger det køkken? Det lykkedes mig at få hentet smøret i den anden ende af salen, og jeg returnerer smilende den nyindpakkede pakke smør til stemmen, som lige akkurat får mumlet et ”tak” til mig, inden vedkommende fortsætter sin samtale. Men hvor blev min bordherre af? Jeg kigger febrilsk rundt i lokalet, han står i gangen med OVERTØJ på, han må hjem, det er blevet sent og siger afsluttende, vi to må have den samtale til gode, og så går han.

Her sidder jeg tilbage reflekterende over situationen. Hvad var der sket, hvis jeg havde afvist smør kaldet? Havde jeg så fået mere ud af min aften ved at fuldende min samtale. Havde jeg mon givet et bedre indtryk af interesse overfor min bordherre, som måske nu har en helt forkert opfattelse af mig ved, at jeg afbryder samtalen og rejser mig? Sku´ jeg henvende mig til smør personen og sige "tak", fordi mit store øjeblik nu føltes helt forkert, selvom vedkommende ikke aner, hvad der er sket?

Men det sker jo tit, at jeg lader mig afbryde, og jeg tror ikke, jeg er den eneste. Hvorfor lader vi os afbryde?

Hvis vi sidder begravet i en vigtig opgave derhjemme eller på job, hvad sker der, hvis folk kommer ind uanmeldt og afbryder - VI TILLADER DET! Når vi tillader os selv at blive afbrudt, er det så derfor, vi tillader os selv at afbryde andre?

Stress kommer bl.a. af afbrydelser. Så når vi accepterer en afbrydelse eller tillader os at afbryde, så accepterer vi jo egentlig stress. Måske derfor stress er mere og mere udbredt hos os, det er jo næsten normalt at have stress eller at have været i besiddelse af det. Hvis vi har haft en travl hverdag og fortæller om den, så får vi ofte tilbage ”er du så ikke helt vildt stresset”. Har vi ikke svaret på vores SMS´er eller telefonopkald, så ender det typisk med en sms tilbage ”Kære Dig, jeg har travlt i øjeblikket og er vildt stresset for tiden, jeg ringer, når jeg får ro på”. Men hvornår får vi egentlig ro på, hvis vi hele tiden tillader os selv afbrydelser?

Hvad ville der ske, hvis vi afviste og lod en anden ”hente smøret”? Måske det værste ville være, at afsenderen ville forstå vittigheden af det, vi er midt i.  Måske det værste ville være, at vi faktisk fik vores igangværende gjort færdigt i stedet for at skubbe det op til alle de andre tanker med ting, der ikke er blevet færdiggjort, fordi vi lod os afbryde. Måske det værste ville være, at andre ville opfattes os som nærværende, hvis vi sad i en dialog med dem og ikke lod os afbryde. Er det godt for os at være nærværende?

 Kunne vi på den måde få mindre at tænke på, mere luft til at være til stede, respektere hinandens tid og tanker og stoppe med selv at afbryde. Ville det medføre, at vi alle sammen så ikke er stressede og skriver tilbage i vores SMS´er ”Kære Dig, jeg har travlt nu, jeg ringer til dig lige så snart, jeg er færdig med min opgave”.

 En sidste note: En undersøgelse om afbrydelser på arbejdspladsen viser, at 41 % af de arbejdsopgaver vi starter ud på ikke bliver færdiggjort, fordi vi tillader os at blive afbrudt og derfor ikke kommer tilbage til arbejdsopgaven. Det tager os gennemsnitligt 15-20 minutter at komme tilbage til opgaven, fordi vi bliver afbrudt. (Kilde: Artikel ”Afbrydelsernes svøbe” fra Stressakademiet)

Hvorfor roser vi ikke os selv?

Jeg ser ham, mens jeg går med min hund. Han kommer løbende rundt om søerne. Han har høretelefoner på og løber. Men han skriger indimellem, stopper op og så smiler han ellers igen og igen, han ligefrem ler. Det første jeg tænker ”han er da lidt mærkelig” - jeg bliver faktisk lidt bange for ham, selvom det er højlys dag. Men så får jeg øje på smilet og hører hans latter, han er jo bare så glad. Det var, som om han svømmede rundt i sin glæde. Hele hans kropssprog signalerede pludselig for mig, at han var lykkelig.

Når jeg har coach klienter, så er det egentlig kun deres vrede ”dumme” tanker, jeg beder dem om at komme ud med verbalt eller fysisk. Tag til stranden, ud i skoven eller på en mark, et sted hvor du føler dig fri og så ellers SKRIG - SKRIG så du får det ud. Men hvad skal vi så gøre, når vi er lykkelige? Hvordan dyrker vi det? Jeg husker en af deltagerne fra X-factor udtale sig ”jeg er så glad, at jeg kunne skrige” – JAMEN SÅ SKRIG DOG! Det er nok bare lidt forbudt at gå rundt og skrige, fordi vi er glade. Specielt hvis vi er glade for noget, vi selv har præsteret. Der er jo den lille lov ”JANTELOVEN”. Men tænk hvad det ville føre med sig, hvis vi var rigtig gode til at rose os selv og dele ud af vores lykke omkring det?

Måske jeg skulle være den første i min omgangskreds til bare at rose mg selv, hver gang jeg får mulighed for det og så fortælle, hvordan det gør mig lykkelig. Jeg bliver lidt skræmt ved tanken, jeg ønsker jo ikke at fremstå som ”selvfed”. Men hvis jeg nu fortæller, hvad der gør mig ked af det, fortælle om ting jeg ikke er så go´ til, så ved jeg, at folk vil lytte anerkendende. Så hvorfor ikke omvendt?  

På jobbet hvis vi er gode til at rose os selv, kunne vi så være bedre til at rose andre? Vi synes ikke, vi får ros nok på jobbet. Måske er det blot, fordi vi ikke lytter efter, når vi får ros. Vi har det jo med at skifte emne meget hurtigt, hvis folk roser os eller vi slutter dialogen meget hurtigt af med et ”åh det er jo ingenting”, selvom vi har knoklet for at få det hele til at lykkedes. Hvis folk derimod har noget ”konstruktivt” til os – læs det som modsat positivt – så lytter vi meget opmærksomt. Vi skifter ikke emne, for vi skal jo ha´ det hele med. Hvad er det mon, vi kan gøre bedre, så vi kan blive dygtigere.

Hvis nu vi fokuserer på alt det, vi er gode til, ville det så gøre det lettere for os at kommunikere med andre, fordi vi i stedet for at afvente, hvornår de andre vil se vores ”fejl”, så i stedet glæder os til at de ser vores ”gaver”, som vi gerne deler ud af, for det er vi gode til.

Ville det måske være nemmere at finde en partner, når vi er single, hvis vi fokuserer på, at vores "gaver bliver fundet, istedet for at vores ”fejl” bliver opdaget?

Hvis vi bliver ved med at rose os selv igen og igen, ville vi så blive bedre til at leve op til vores egne forventninger og ikke være utrygge ved nye relationer, fordi vi nu besidder så meget tillid til, at alt det vi gør, det er vores allerbedste.

Hvis vi i større forsamlinger alle melder klart ud, hvad vores styrker er, kunne der så være nogen i forsamlingen, som kunne gøre brug af os, fordi de lige netop manglede den styrke, vi besidder. Det ville jo betyde, at der ville være bud efter os.  Ville bud efter os give os mere selvtillid?

Den ”DONG DONG” vi slår os selv oven i hovedet med, hver gang vi ikke lever op til vores egne forventninger, kunne det tænkes, at den forsvandt helt, hvis vi altid vidste, vi gjorde vores bedste og vi altid fokuserede på at rose os selv for dem vi er og for det, vi gør.

Jeg prøver at fjerne min ”DONG DONG” og bare rose mig selv uanset. Skulle noget gå en anden vej, end jeg forudser, så vil jeg prøve at komme videre - ”SKIDT PYT” jeg er jo blot den bedste udgave af mig selv, og jeg er go´ til at være det.

TRÆNING – hvordan holder jeg mig motiveret?

Med denne blog giver jeg dig gode råd til, hvordan du kan holde dig motiveret til at træne og et indblik i, hvad træning giver dig.   

Træning – vi har en tendens til at forbinde det ord med fysisk smerte, en tidsrøver, en belastning og vi giver det lov til at fylde negativt i vores tanker, fordi vi bare ikke får det gjort. Vi kan ha´svært ved at bryde ud af vores komfortzone og lade træning være en del af vores hverdag. Vi lader os ofte motivere af det fysiske, når vi træner. Så slanker vi os, vi bliver stærkere, vi bliver større. Måske er det ikke ved fysikken, vores motivation skal hentes. Måske skal vi fokusere på alle de andre ting, som træning giver os. Vores krops tilbagemelding til vores psyke efter motion er velbehag og overskud. Vi skal finde den træning, der får os til at le. Den træning som gør, at vi jubler, når vi pakker sportstasken.

HVAD FÅR VI UD AF TRÆNING?

Når vi motionerer, giver vi vores tanker lov til at falde på plads, dvs. vi rydder op mentalt. Når vi giver os selv lov til at rydde op i vores tanker, får vi mentalt mere overskud, vi får mere energi og vores indlæringsevne kan forbedres. Som forudsætning skal vi dyrke den motion, der motiverer os. Den der får os til at le, så vi ikke står og keder os, når vi motionerer. Hvis vi keder os, tænker vi på alle mulige andre tanker, og det eneste sted vores tanker skal være er lige der, hvor vi fysisk befinder os.

Hver gang vi laver noget fysisk, så reagerer vores krop. Kroppen er så smart indrettet, at den har sin egen ”humør-medicin”.Det er de såkaldte endorfiner, et hormon som blandt andet udskilles ved fysisk aktivitet. Endorfiner dæmper stress, ligesom det forstærker immunforsvaret, gør os godt tilpas og dæmper ubehag – fysisk og psykisk. Endorfin er kroppens egen medicin, og den er gratis og helt uden negative bivirkninger. Ikke blot fysisk aktivitet øger koncentrationen af endorfiner. Det samme gør en god forelskelse, latter og orgasme, så vi har fat i et stof med klar forbindelse til gode følelser.

Hvad betyder ovenstående? Oprydning af vores tanker giver os overskud, som gør os i stand til bedre at håndtere afbrydelser, som typisk er det, der giver os stress. Vi kan opleve, at vi befinder os mere i nuet, vi bliver bedre til at ha´tankerne med os. Vi er måske mere til stede med vores kollegaer, venner, kæreste og familie, fordi vi ikke har tankerne andetsteds. Oprydning af vores tanker kan give os en bedre indlæringsevne. Sidder du med en svær opgave, måske på jobbet, eller du er i gang med eksamenslæsning, så prøv at give dig tid væk fra papirerne, få rørt dig og få dine tanker med dig. Når du er tilbage, kan du opleve, at du har mere energi. Din opfattelsesevne er hurtigere, fordi du i træningen har fået ryddet op i dine tanker. Du giver dig selv et pusterum. Her skal du igen træne noget, der motiverer dig, så dine tanker er med dig i træningen og ikke efterladt i bøgerne eller på jobbet.

”Humør-medicin” kan vi selv bestemme dosis af. Ved den form for medicinering får vi det godt, og det smitter af på vores omgivelser, som igen smitter af på os. Og vi kan finde fysisk bevægelse, der gør os glade. Prøv at tænk tilbage til, da du var barn, var udenfor og lege, hvor træt og glad du var i kroppen bagefter. Tænk på oplevelser med dine venner, familie eller andre hvor I har haft en aktiv dag, måske været ude i skoven, badet ved stranden, bygget snemænd og damer. Tænk på den følelse du havde bagefter i kroppen. 

Hvad skal du gøre anderledes, så du kan komme i bevægelse hele året rundt?

DU SKAL KALDE DET NOGET HELT ANDET.

Hvis du i alle dine forsøg på at træne har kaldt det motion eller træning, og det er mislykkedes, så kald det noget andet, både i dine tanker og når du taler om det.

De ovenstående ting jeg har skrevet til dig er ting, der skabes/sker, fordi du gør noget for dig selv. Der er ingen andre, der tager beslutningen, der er ingen andre, der udøver noget fysisk for dig, det er dig, der er ansvarlig. Det er din tid. Så omdøb din træning til ”min tid”, ”egen tid”, ”kvalitets tid”, ”energi tid”, ”frirum”, ”mig tid”, ”frikvarter” (det vælger jeg at kalde det i resten af bloggen).  Det kan også hedde ”kuk kuk tid”. Du skal fremover bruge et ord, som forbinder den tid, hvor du laver fysisk aktivitet med noget, som relaterer sig til, at du gør noget for dig selv. Det skal det hedde HVERGANG. Et eksempel istedet for ”i morgen skal jeg træne” så ”i morgen skal jeg ha´ ”frikvarter”, det lyder måske lidt fjollet, men det er dine ord, og det er trin væk fra fra tankerne om, at træning er fysisk smerte, en tidsrøver, en belastning.

Når du er færdig med dit ”frikvarter”, og du taler om det med andre eller med dig selv, så er det forbudt at bruge ord som ”ej hvor var det hårdt”, ”jeg var totalt presset”,” jeg er så træt nu”. For det er sætninger, som du forbinder med fysisk smerte. Prøv måske med ”sikken energi jeg har fået oparbejdet nu”, ”nu kan jeg da mærke hele min krop”, ”jeg løb så hurtigt i dag”, ”jeg scorede mål i dag” "jeg svømmede mere end jeg regnede med". Måske du har haft det sjovt. Så brug ord der bekræfter dig i, at du gør noget for dig selv, tag de sjove oplevelser frem og sig dem højt til dig selv, fokuser på dem, det er dem, der skal drive dig. Uanset hvor og hvad vi gør, så fortsætter vi med det, vi synes, der er sjovt, og det er hvad ”frikvarter” skal være for dig ALTID.

HVAD SKAL DU SÅ MOTIONERE?

Så ”frikvarter” skal være sjovt. Hvis du lige nu er i gang med noget, der ikke motivere dig – SÅ STOP DET og vælg en anden aktivitet. Når du vælger den, så ikke vælge det samme som sidst. Det som ikke fungerede for dig. Hvis din ven har slanket sig 10 kg på en bestemt sportsgren, så er det ikke sikkert, at den sportsgren virker for dig. Find den sportsgren der motiverer dig. Slip fokus på de fysiske resultater. Det kan godt tage tid. Jo mere du bliver motiveret, jo længere tid vil du fortsætte. Jo længere tid du fortsætter, jo flere af de ovenstående positive bivirkninger vil du opleve, og flere fysiske resultater vil du få. Her kan kosten dog godt ha´betydning. Det kan godt ta´tid at finde lige det, der motiverer dig. Ligesom det kan være svært at finde nyt job, bopæl, kæreste, kan det også være svært at finde den rette træning, så prøv dig frem. Hvis du ikke selv kan finde det, så lad din omgangskreds hjælpe dig. Varier din træning og lav nogle forskellige aktiviteter. Bevar tålmodigheden så finder du det rette til dig.

Hvordan får du din succes oplevelse ind i dit ”frikvarter”. Hvordan oplever du succes i din hverdag. Hvad er det, der driver dig? Får du succes gennem anerkendelse, resultater, dit sociale netværk eller hvad giver dig succes.  Du skal finde samme følelse af succes i dit ”frikvarter”. Er du fx drevet af resultater på din arbejdsplads eller får du succes, når du har nået dine mål, så skal din motion højst sandsynlig være målbar, så du kan følge udviklingen. Det kan tid, distance, gentagelser, vægten på udstyret, etc. Du skal blot se resultater af din indsats. Er du drevet af at være sammen med andre, du har det bedst, når du er social, så opsøg de aktiviteter, hvor I er flere sammen. Håndbold, fodbold, hold træning i motionscentre etc. Mærk efter hvad der giver dig succes og udlev det i dit ”frikvarter”.

Holder du af musik, så lav en spilleliste til dig selv, som du kan have med. En spilleliste med alle dine ynglings melodier. Der må ikke komme et eneste nummer, du har lyst til at springe over. Få nogle til at hjælpe dig, hvis du ikke selv ved, hvordan det gøres. Du må ikke bremse din motivation ved ikke at få det gjort!  Spørg dine hold kammerater om det er i orden, at I lytter til din musik, det kan jo være, I deler musik smag.

PLANLÆG DIT ”FRIKVARTER” & GIV DIG SELV ROS.

Nu skal du i gang med dit ”frikvarter”, og det skal planlægges! Der må ikke gå en hel uge uden "frikvarter". Start med at sætte så små mål som overhovedet muligt, hvor du ved, du allerede fra første uge af kan opfylde dine mål. Starten kan det være 2 x 15 min.s ”frikvarter” på en uge eller mindre. Det gælder om at få succes! Det gælder om at sidde søndag efter søndag (eller en anden uge dag)klappe dig selv på skulderen og rose dig, fordi du igen gjorde det. Det nemmeste er at skrue op for dine mål, det er sværere at gå ned. Du må ikke lytte til naboens gode råd med 3 gange om ugen! For kan du ikke nå de antal gange, så er det okay. Du skal ha´ succes med dig selv! Fører du kalender over dine aktiviteter i løbet af ugen, så skriver det ind der – men som ”frikvarter” – ikke brug ordet træning eller motion. Tegn det ind i din kalender og sæt et hak, når du har været aktiv.  Det kan være en motivation for dig, at du markerer for dig selv, når du har haft ”frikvarter”. Du kan hænge et stort A3 ark op og sætte krydser hver gang, du har haft ”frikvarter”.  Giv fx dig selv en præmie, hvis du opfylder dine satte mål med at holde ”frikvarter” indenfor en periode.

GØR DET TIL DIN TANDLÆGE TID.

Vi er så gode til at gå til tandlægen. Vi går endda gå før tid på arbejdet for at passe vores tand eftersyn, fordi vi ved, vores tænder skal holde i mange år. Det skal du også! Få prioriteret dit ”frikvarter”, så du passer den og sørger for, at du overholder din aftale med dig selv.

IKKE LÆGGE DIT ”FRIKVARTER” OVER I ANDRE FOLKS HÆNDER.

Der er rigtig mange måder, vi hver især bliver motiveret på. Mange af os foretrækker at gå sammen med en anden, så ved vi, at vi får pakket sports tasken, vi har en aftale, så vi kommer ud af døren. Hvad nu hvis vores 2. part er syg eller pludselig ikke kan komme. Hvad sker der så? I mange tilfælde så aflyser vi det, for vi havde glædet os til at være sammen. Du skal selv tage ansvar for at få det gjort. Du vil måske opleve, at ”hurra”-følelsen bliver større, fordi du og kun du var årsagen til, at du kom af sted.

STIL BADEVÆGTEN VÆK.

Mange af os bliver rigtig glade, når vi  ser, at vores vægt har ændret sig, når vi er i gang med fysisk aktivitet. Især vi kvinder har en tendens til faktisk at lade vores badevægt styre vores humør resten af dagen. Viser den en øgning i vægt, så er vores humør helt nede i kulkælderen, hvis vores ønske er at slanke os. Din regulering af din vægt kan også skyldes en øgning af din muskelmasse. Er du utrænet og begynder at motionere seriøst, så er det ikke unormalt, at din blodmængde øges sammen med kroppens sukker depoter (de falder dog lige så hurtigt, hvis du stopper med at motionere). De 2 faktorer er blot et udtryk for, at din krop har fået større ydeevne og udholdenhed og sammen med øgning af din muskelmasse, så vil de 3 ting camouflere det reelle fedt tab. Disse tilpasninger er nu meget individuelle.  Fx er du på en diæt, så vil muskelmassen og sukker depoterne øges i et begrænset omfang.

Så ikke fokusere på vægten men på at du får det gjort, at du gør noget for dig selv, at du er på rette vej og fokuser på glæden ved træning.  

DET SKAL HELST IKKE FOREGÅ I HJEMMET – MEN...

Jeg har tidligere nævnt, at du skal ha´dine tanker med, hvor du fysisk er. Derfor anbefaler jeg, at du har dit ”frikvarter” ude af hjemmet. Din familie, hund, kat, fjernsyn, telefon, postmand, dørklokke mm kan jo nemt forstyrre dit ”frikvarter” derhjemme. Men er tiden en knap faktor for dig, så du behøver at være hjemme, så oplys din familie/omgangskreds om, hvornår du holder "frikvarter". Sæt mobilen på lydløs, sæt et skilt på døren at du ikke vil forstyrres, "hiv stikket ud", så du kan få dine tanker 100 % med i dit "frikvarter".  

Skal du ud og handle, på vaskeri eller i kælderen med vasketøjet, hente børn, hente morgenbrød, gå med hunden eller andre hverdags aktiviteter - få en "leg" med i det. Lav engle hop, sprællemands øvelser, hinke hop, skøre hop på trappetrinene. Få fokus på bevægelse ind i din leg med familien, erstat cafe hyggen med en aktivitet. Hvis du vil styrke din krop, så fyld plastik flasker op med sand og leg med dem eller lav armstræk (arm bøjninger). Måske du kan finde rigtig mange ”frikvarter” i løbet af en dag. 

KOMFORTZONE - SKIFT FOKUS & FIND DIN SUCCES FØLELSE.

Når vi står op, kommer hjem fra job eller holder weekend, så kan det være svært at komme ud af døren og holde "frikvarter". I hverdagen kan vi ha´ mange ting i hjemmet, som vi gør på den samme måde. Det kan ske om morgenen, aftenen og i weekenden. Her gælder det om at komme vanerne i møde. Alt efter hvornår "frikvarteret" kan planlægges med den øvrige del af familien eller med dig selv, så ret fokus imod dit "frikvarter", før dine vaner sætter ind. Når du står op eller kommer hjem og har mulighed for at komme ud af døren, så ikke sætte dig i køkkenet, stolen, sofaen som du plejer. Gør noget anderledes. Sætte noget fysisk stort op i hjemmet, der minder om dit "frikvarter". Det kan være ved siden af tvét, bogreolen, eller andre ting, hvor dine vaner befinder sig. SKYND dig at tage træningstøjet på. Når du først er i tøjet, er det måske nemmere at komme ud af døren. Hvis hjemme komforten alligevel hiver i dig, så find den følelse frem som du har under/efter dit "frikvarter". Den følelse hvor du har det godt. Hiv den frem i kroppen, mærk den, kom ud af døren og hold "frikvarter" så du kan få mere af den. Den kan godt være svær at finde. Kontakt mig - hvis du behøver hjælp.

En af fordelene ved at træne om morgenen kan være, at din viljestyrke ikke er blevet alt for træt. En morgen med aflevering af børn og smøre madpakker, efterfulgt af otte timers arbejde med varierende udfordringer, indkøb og forberedelse af aftensmaden reducerer ofte viljestyrken. Prøv dit "frikvarter" om morgenen og se hvordan det går.

TIL SIDST.

Det her er en opsummering af de erfaringer, jeg har gjort mig siden år 2003, hvor jeg har motiveret folk til træning. Det er de erfaringer, jeg har indset, der virker! Så prøv dem – gør noget anderledes, tænk anderledes og vær tålmodig.

At du har et godt helbred er lige så vigtigt for din familie og omgangskreds som for dig selv.

Er du interesseret i at høre mere om det, møde mig og mine historier bag, er du hjertelig velkommen til  at kontakte mig. Jeg er meget interesseret i at høre fra dig, hvordan det går med dig, om det var mine råd, der skulle til, eller hvad der gjorde forskellen for dig og din træning. Du kan skrive til mig på mail@uhrbrandcoaching.dk, jeg besvarer alle henvendelser.

RIGTIG GOD FORNØJELSE.