Sunday
Apr192020

Vægttab - der er dog en vigtig ting, vi mangler at have fokus på, når vi motionerer.

Læs med her i mine søndags tanker
Så popper det her billede op på Instagram – det er jo mig, Cirke omtaler, hvor blev jeg glad!

Stærke seje Cirke omtaler her på billedet hendes vægttab, som ofte sker, når vi fortsætter med vores nye trænings vaner. Der var i øvrigt også rigtig mange andre områder, Cirke sparkede bagdel på, det stak helt af!!

Det fysiske vægttab er det mål, mange af os har, når vi sætter os for komme i gang med motion. Men der er faktisk også et andet vægttab. Et vægttab som jeg gør meget ud af at fortælle om og lære fra mig, men som ikke rigtig har vores fokus i forhold til motion. Det er vores mentale vægttab.

Hvis jeg kunne måle samtlige af mine deltageres mentale tilgang til træning som, hvad fortæller de dem selv om træning før og efter vi har været i et forløb sammen, så tror jeg ski, vi går fra størrelsen på Mount Everest af tunge tanker til Valby bakke, fordi de ”tunge” tanker bliver lettere. Og den lethed påvirker os langsomt men solidt og gør underværker andre steder i livet for os.

Den lethed rammer ofte sit klimaks, når vi træner regelmæssigt. Regelmæssigt er, når vi træner uden store tanker om hvornår, hvorfor og hvordan. Vi træner, fordi vi har lyst uden skyld eller skam, når det ikke sker. Når vi når den tilstand, så uanset hvad tallet på vægten viser, så er vi fysisk blevet lettere. For hverdagen fyldes ikke så dumt af ”tunge” tanker om bevægelse, de er elimineret og der er gjort plads til andet dejligt, og det giver os en fysisk frihed.

Og uanset kropsstørrelse så kan den ikke ændre på den tilstand af, AT DU PASSER PÅ DIG SELV, fordi du nu får bevæget dig hver uge. Det giver dig en mental frihedsfølelse, som suser direkte ned i kroppen og giver dig mere lyst til alt der, der ikke var plads til før. Og det føles fangalme skønt – er tilbagemeldingerne jeg får, lettere oversat 😉

Bare vent og mærk, hvis ikke du er der helt endnu!

Ja – jeg er i gang! Jeg er i gang med at sætte en masse ord sammen omkring det emne, omkring hvad jeg har oplevet på min ”rejse” (for lige at bruge et kendt udtryk) fra at være motions-inaktiv arbejdshest til aktive Pernille og giver råd til, hvad jeg ville gøre af mentale og fysiske øvelser, hvis jeg skulle starte forfra. For jeg vil gerne nå ud til mange flere af jer med budskabet om ”at bevægelse giver os luft, og det skinner ud over alt andet, uanset hvad vi fortæller os selv om det” (lidt ligesom solen gør i dag).
Fortsat dejlig søndag 

 

Tuesday
Apr072020

PAUSE – ER DU DA SINDSSYG, JEG ER LIGE SÅ GODT I GANG!

Hvis vi nu tænker på, hvor gode vi er til at holde pauser, når vi er på jobbet. Hvor gode vi er til at gå i kantinen og spise vores frokost og ikke tage den med hen til vores computer og hvor gode vi er til at strække kroppen og få luft.
Gad vide hvor gode vi så er til det nu her i "corona larmen" på vores hjemmearbejdspladser?
Nu når vi sidder derhjemme uden kollegaer, uden kantine og måske har familien med på kontoret, hvor vi indimellem kan ånde ud fri for forstyrrelser og give den gas på tasterne.
Herfra tror jeg, at vi er sindssyge dårlige til det. Vi er sindssyge dårlige til at få stoppet op og holde pauser. Det hører jeg også fra de virksomheder, jeg taler med. når vi skal booke hinanden ind til møderne,  planlægger vi endda lidt stramt i hinandens kalendere, så vi ikke når at trække vejret fra det ene møde videre til det næste.
Vi har lidt en tendens til at tænke, det er forstyrrende med planlagte pauser. Men vi bliver altså endnu mere forstyrret oveni "hjernekassen", hvis ikke pauserne bliver holdt. Vores hoved bliver jo samtidig bombarderet med nyhedsinput omkring coronaen, som vi samtidig skal forholde os til oveni de nye omgivelser.
Så tjek ind med pauser for dig og dine eventuelle medarbejdere. Få planlagt dem, få sat bevægelse ind med lidt "træk og slip", give jer det ”guld” der er ved at træde et skridt tilbage fra computeren og slappe af.
Mangler du inspiration,så kontakt mig
Pernille 

 

Tuesday
Mar242020

Sæt en pind i dit corona spisehjul (snacks sætter kun på pause). 

Jeg hørte Hella Joof med hendes comedy indslag på instagram om at føle sig mere sulten her i corona larmen og den ubehagelige følelse af at blive tykkere, fordi nu sker der ikke så meget aktivitet og vi snacker mere – det var et sjovt indslag.

Men alligevel tror jeg, vi er mange, der kan nikke genkendende til de følelser lige nu. Derfor har jeg lyst til at dele det her skriv med jer. Måske jeg kan bidrage til, at de følelser bliver anderledes. Altså anderledes til det bedre.

Kender du følelsen af at fortælle dig selv lige nu, at DU DA SKAL træne mere, at DU DA SKAL spise sundere (nu har du jo tiden til at gøre noget ved det) og DU DA SKAL tage dig lidt mere sammen (hvis ikke de to andre ting lykkedes). Den sidste sætning plejer at brødføde flere sætninger i den dur, hvor vi ender ud med at skælde os selv ud og være røvirriteret over ikke at kunne overholde vores egne ”regler” for, hvad der er godt nok.

Men det er der altså ikke mange af os, der bliver lykkeligere af.
Jeg har aldrig oplevet et menneske, som har skældt sig selv ud pga. dum træning og dum spisning og bagefter sendt armene i vejret med et ”JEG GJORDE DET SGU – JEG SKÆLDTE MIG SELV UD HELE DAGEN, FØLES FEDT”.

Så stop med det – altså stop med at tale dumt til dig selv. I stedet er der måske en fjerde ting, DU DA SKAL. Det er at passe på dig selv og vær glad. Ta´ et ansvar for at du er glad.

Så hvordan gør du det midt i det her?
Jeg vil bruge mig selv som eksempel først, inden du får mine andre umiddelbare input.

Mig - jeg spiser mere i denne her corona larm og det sker i de perioder, hvor jeg påvirkes og føler mig ked af det eller ”alene i verden”. Så snacker jeg. Jeg ved udmærket, at det er mine øv følelser, jeg snacken på.
MEN jeg ved også, hvad for meget snacken gør ved min krop og mit hoved. For jeg bliver fangalme træt og sløv. Og det er det, der gør mig mest irriteret, fordi så dukker det mønster op, jeg kender så godt og så fortsætter jeg med at være sløv og det ender typisk ud med at være mere ked af det og ind med mere snack.

OG det gider jeg ikke. Jeg gider ikke være god til at være sløv, jeg gider ikke være god til at putte i munden, fordi mine følelser er ØV.
Jeg vil meget hellere være god til at tage ansvar for mig selv og være god til at gøre mig selv glad. Derfor gør jeg altid noget aktivt, efter jeg har snacket mere end rigeligt. Det sker ikke så tit, at jeg snacker meget – men jeg gør det! Jeg kalder min aktivitet for ”konsekvensfix med bevægelse”. Det siger jeg faktisk til mig selv, når jeg snacker. Så jeg konsekvensfixer med ”en eller anden form for bevægelse”, derved sætter jeg allerede en handling på, imens jeg snacker.

Det hjælper mig. For jeg føler mig ansvarlig, og jeg handler – altså bagefter eller dagen efter. Og det kan være dans, styrkeøvelser, rysteture, gåtur, hop i havet tur, løbetur – jeg gør noget for at vende energien hos mig.
Jeg bliver ikke siddende i min hængerøv og skælder mig selv ud. Fordi det gør mig ked af det og resulterer ofte i en negativ energi, så jeg nærmest går i stå (jeg skriver hængerøv, for det er ofte i det ”kostume” jeg er i, når jeg snacker).

Her kommer lidt input til, hvad du kan gøre for at blive bevidst om, at det du gøre ikke skaber glæde/positiv energi hos dig. Input som måske stopper dig i at snacke for meget eller for tit:
*Du skal tage det, du snacker og gå rundt med i hånden i et par minutter. Oplev hvad der sker med dit mindset til at spise ekstra – måske hjælper det at tage en snak med din snack.

  • Du skal tage det med ud foran spejlet, se dig selv i spejlet og find ud af hvorfor, denne snack skal ned i din krop.
  • Hvis du er en person, der gerne vil tage ansvar for, at du er glad. Hvad skyldes så den handling, du er ved at gøre nu, hvis du ved, at din indre dialog bagefter bliver dum?
  • Sæt dyster musik på hver gang du snacker og lyt til den følelse, du kommer til at få bagefter i dit mindset og krop.
  • Slip snacken, sæt glad musik på og dans eller ryst dig fri.
  • Lav et rumskifte – gå et andet sted hen og tage dybe indåndinger – ja den dybe vejrtrækning kan noget.
  • Tegn/mal/indtal et billede af dig selv, hvordan du ser ud, hvis du hele tiden skælder dig selv ud … og bagefter tegn/mal/indtal et billede af dig selv, hvordan du ser ud, når du tager ansvar for dig selv - at være glad.
Ovenstående er handlinger der kan stoppe mønsteret og gøre dig bevidst. Men der jo en årsag til at mønsteret igangsættes. Lige nu kan være corona larmen eller måske er det noget andet dumt, det drejer sig om.

Det gode ved dumme følelser er, at de kan ændres ved bevidsthed og opmærksomhed. Det er stensikkert ikke snacken, der hjælper. Snacken sætter dem blot på pause.

Pernille

Friday
Mar202020

Råd til hvordan vi kan komme den dårlige samvittighed til livs over ikke at kunne alt, gøre alt og være alt.

Midt i denne her "corona larm" oplever du måske, at du indimellem får dårlig samvittighed over, at du ikke bruger tid nok med din familie, fordi du skal arbejde og du sidder derhjemme. Eller du vil ønske, du fik nået mere arbejde måske mere rengøring, men du skal lave lektier med børnene og  være der for familien. Hvis du er dig på adressen, så er det måske svært at priotere det rigtige, for bude du ikke gøre noget andet og meget mere. Eller andre ting der overfalder dine tanker, så du får dårlig samvittighed.

Flere af mine deltagere syntes også i øjeblikket, at det er svært med træning og kosten, for de burde jo fastholde deres vanlige rutiner, men det "stikker lidt af" her i corona larmen, og de får det ikke gjort.

Lyt med her på videoen hvad mine bud er på at komme det til livs, hvor jeg tager udgangspunkt i mit arbejde som motivations- og træningscoach og min egen erfaring. 

Jeg håber, jeg kan hjælpe - Pernille.

 

 

Monday
Mar162020

Effektivt træningsprogram til dig, der ikke har træningsudstyr i hjemmet eller dig, der gerne vil inspireres

Her i denne tid hvor fitnesscentrene holder lukket og ude træning ikke er anbefalet, har jeg valgt at lave et hjemmetræningsprogram til jer, der står uden inspiration. Øvelserne bliver forklaret med henblik på teknik og fokus områder, så videoen er en smule lang.

Men hæng i - det er gode øvelser for hele kroppen og kræver blot en spand (måske med indhold for lidt mere vægt) og to ruller toiletpapir. Har I spørgsmål til øvelserne, så blot skriv til mig under "kontakt".

Rigtig god fornøjelse - Pernille

Page 1 ... 5 6 7 8 9 ... 58 Next 5 Entries »