Tuesday
Oct272020

Fysisk bevægelse - det kan noget!

Fysisk bevægelse – det kan noget:

 * Når vi har sundhedsfokus på arbejdspladsen, så tager vi alle sammen trapperne i stedet for elevatoren

* Når vi holder teambuilding på arbejdspladsen, er det ofte inkluderet fysisk bevægelse

* Vi fortæller om det overfor hinanden, når vi har bevæget os mere, end vi plejer

* Vi roser hinanden, når vi læser om det

* Vi ønsker vores børn bevæger sig mere end tiden på Netflix eller game

* Det professionelle danske counter-strike gaming hold Astralis træner fysisk ved siden af spillet – udtalelse ”hvis man vil på topniveau, er det vigtigt at være i god form”

* Når vores vægt bliver for ambitiøs, begynder vi at bevæge os mere

* Når det bliver januar måned, har vi travlt i motionscentrene

* Den endorfin udskillelse der sker ved fysisk bevægelse, lindrer vores spændinger i kroppen eller ved deciderede smerter ”jo mere fysisk aktiv desto flere endorfiner”

* Når vi har ondt i kroppen, får vi at vide, at vi skal bevæge os flere omgange i løbet af dagen i øvelserne for at komme udfordringen til livs

* Vi omtaler fysisk bevægelse som vores egen ”humør-medicin”

* En god pudekamp, en sneboldkamp, en vandkamp skaber smil og velbehag hos os … især hvis vi har vundet

*Vi har det altid bedre, når vi har bevæget os fysisk for os selv eller sammen med andre

* Når vi bliver bedt om at arbejde og blive mere hjemme, bevæger vi os mere fysisk som aldrig før

* Når vi bliver lagt ned, fordi vi har for meget fart i livet, får vi typisk besked med hjem fra lægen ”vi skal slappe af men komme ud og få bevægelse i det omfang, vi kan”

* Ved familie sammenkomster indsluser vi ofte udendørs fysisk bevægelse imellem retterne

* Søndagene er ofte inkluderet udendørs fysisk bevægelse sammen i familien eller med vennerne

* Vi sætter udendørs lege- og træningspladser op, fordi vi appellerer til fysisk bevægelse

* Vi køber udstyr, så vi kan registrere vores 10.000 skridt om dagen

* Vi kan bevæge os, fordi vi har et skelet, der danner det mekaniske grundlag for bevægelse

* Vi kan optimere vores præstationer i forhold til vores intentioner, fordi vi har muskler, der trækker sig sammen og giver slip på en spænding på baggrund af beskeder fra vores nervesystem, som derved søger at frem-dirigere en fysisk aktivitet …... smiler den var lang

** Så næste gang der ikke er tid til fysisk bevægelse, at jobbet eller skolen forhindrer timerne i døgnet til bevægelse, at trætheden har sænket sig over kroppen, så bevægelse føles umulig, når humøret er for trist til bevægelse – så alligevel sætte kroppen i gang, måske det gør forskellen ❤


Friday
Oct232020

Når det er svært at komme udenfor og træne ... læs her:

UDENDØRS TRÆNING:
Der sker bare noget, når vi bevæger os udendørs. Når vi mærker vejret, der kilder os på næsen, vinden der snuser os i ørerne, varmen der langsomt får sin plads i kroppen og tankerne der får lov til at stå stille med deres støj, fordi vi er et sted, hvor vores opmærksomhed stråler sig rundt i de fysiske bevægelser i vores krop.
Følelsen af røde kinder der prikker, når vi kommer indenfor efter træningen gør ofte følelsen af succes ved at være i gang endnu større, fordi vi mærker vores egen velvære. Velværen ved at være hjemme igen efter at have brugt tiden til os selv. Vi mindes de små måske store hurra oplevelser i det fysiske og ikke mindst humoren og latteren, når vi er sammen med andre.
De andre som hepper på os og omfavner os i alt det seje, vi gør for os selv. Det er sjældent den slags oplevelser giver os en følelse af "det skulle jeg da aldrig have gjort".
Tværtimod når vi er kommet ud af træningstøjet og sat os mageligt tilbage i de bløde puder udtrykker vi ofte "det må jeg da se at få gjort igen".
Skulle du miste fodfæste i at komme ud i det blå og få rørt dig, så læs det her igen. Måske din næsetip alligevel finder sin vej ud af døren ❤
Rigtig god weekend

Saturday
Jun062020

Skal du med på min træningslejr til Asserbo for kvinder 27. - 30. august 2020? UDSOLGT

Det er en fire dages træningslejr, hvor jeg og mine instruktører vil inspirere med en masse af forskellige former for træning i naturskønne omgivelser og samtidig bidrage med oplæg om at fastholde træning hele året, udfordre sig selv og passe på sig selv. Lyt med her - hvad der ellers på programmet:

FOR MERE INFO SKRIV TIL MIG UNDER "KONTAKT" - DU ER OGSÅ VELKOMMEN I GRUPPEN PÅ FACEBOOK:

LINK TIL GRUPPEN "TG TRÆNINGSLEJREN 27. - 30. AUGUST 

Min intention med træningslejren:

For at få at det hele til at hænge sammen hos os skal både krop og sind være med. Derfor arrangerer jeg denne lejr, hvor du som deltager vil blive inspireret med fysiske øvelser og mentale værktøjer, som du kan bringe med dig hjem til din hverdag. Målet er at give dig motivation til at øge dit træningsniveau fra, hvor du er, få træningen passet ind i din hverdag, uanset hvad dagen ellers byder på samtidig med du finder en balance i din hverdag med de ting, du gør for dig selv.

Hvordan jeg arbejder:

Når jeg lærer fra mig bruger jeg humor, er udfordrende, glædesfyldt og ikke mindst inkluderende. I min undervisning er der altid plads til alle niveauer, så ingen føler sig bagud eller forud. Disse egenskaber har jeg prioriteret hos de tre instruktører, der kommer og underviser på lejren.

Mit fokus på lejren:

At du finder glæden hos dig ved de tiltag, du gør for at passe på dig selv, i følelsen af styrke i kroppen, det mentale velvære og ikke mindst at give dig selv plads, så du kan være dig og deltage i det omfang, du har lyst til. 

Selve træningen:

Jeg tror på, at vi har det bedst i vores hverdag, når vi fungerer i vores krop. Når vi accepterer den, som den er og passer på den. Et godt udgangspunkt for at passe på kroppen er bevægelse. Derfor er der fysisk træning på programmet alle dage, hvor alle kan deltage uanset fysisk niveau. Træningen vil være en kombination af styrke, dans, puls, balance, funktionel og mindful træning. Men det der flytter vores krop er vores mindset, hvorfor der også vil træning for vores mentale del.

Mit håb:

Jeg ønsker, at jeg og mine instruktører kan sende dig hjem fra træningslejren med en klarere opfattelse af, hvad der virker bedst for dig i forhold til træningsform og metode til at finde den optimale daglige balance hos dig. Hvilken motivation skal du holde fast i for at bibeholde de gode vaner i træningen og din mentale tilstand. Du vil få udleveret materiale herunder en oversigt over flere af de input, du får på lejren.

Tid til dig selv:

Måske en lidt overset ingrediens i vores hverdag, men indimellem er det vigtigt for os med ro, så vi kan blive ladet op. Derfor får du på træningslejren værktøjer til, hvordan du kan finde tid til ro og afslapning og øvelser til mental opladning.

Hver dag er der morgenbadning ved stranden, hvor der vil være tid til fordybelse. Efter træningslejren finder jeg en tid til dig, hvor du får 30 minutters coach session med mig, hvor vi laver en handlingsorienteret plan over, hvordan du bedst holder fast i dig fremadrettet.

Skabe relationer:

Der er flere tilfælde fra de tidligere år, hvor deltagerne har fundet sammen efter turen. Det er typisk sket pga god kemi eller enighed om fremadrettet at være fælles om træningen derhjemme.

Mit håb:

At du giver dig tid til at reflektere over den fysiske og mentale træning, der er på programmet på træningslejren, så du kan tage det med hjem, der virker for dig. At du er engageret i dagene og udviser en nysgerrighed overfor de muligheder der er.

Lokation:

Jeg har fundet et genialt og skønt sted til os i Asserbo i nærheden af Tisvilde Hegn. Et luksus sommerhus med sauna, swimmingpool (20m2) og spa. Der er plads til 24 personer, så der er masser af plads til at være sammen eller sidde hver for sig (vi er 15 personer). Der er kort afstand til den skønneste vilde strand, dejligt skovområde og naturvildt gå/løbe landskab med mulighed for at shoppe hos den lokale købmand.

Placering:

Træning og oplæg vil foregå på græsplænen ved sommerhuset, på stranden, indenfor i sommerhuset og i det omkringliggende naturskønne landskab - ”som er det vildeste HOBBIT land” citat fra tidligere deltager.

Jeg appellerer til, at du som deltager bliver i sommerhuset alle fire dage. Men skulle det blive en nødvendighed vil der naturligvis være plads til, at du kan køre hjem og komme igen.

DAGLIGT INDHOLD (her er det naturligvis valgfrit, hvad du ønsker at deltage i):

• Morgensvøm

• Træning udendørs formiddags, middag og aften (dansen vil evt. foregå indendørs).

• Oplæg/ foredrag med emner som ”træningstrivsel i hverdagen” samt ”de gode madvaner” er på tegnebrættet.

• Fællesskabet inkluderer hjælp til madlavning morgen, middag og aften. Her har jeg taget den skønne Lene med mig, som vil være tovholder på det.¨

PRIS & VÆRELSER:

Der er to enkeltværelser – DKK 4.195,- pr. person

Der er seks værelser til to personer – DKK 3.695,- pr. person.

Priserne er inkluderet mad og drikke inkl. vin til aftensmaden.

TIDSPUNKT SOM TIDLIGERE NÆVNT:

Ankomst til Asserbo torsdag 27. august kl. 16.00 og afgang ca. kl.15.00 søndag 30. august.

BETALING: Du indbetaler senest 30. juni til mobile pay 56081 eller til bank reg. 4400 konto 4400073031, som gør din tilmelding bindende.

Der er plads til maksimum 14 deltagere.

. . . .

Her er billeder fra luksussommerhuset, hvor vi skal bo:

Det vil nu være hyggeligt, hvis du tog med.

Pernille Uhrbrand 


Tuesday
May122020

Jeg kan hjælpe dig med din træning her midt i corona rodet - uanset hvor du befinder dig.

Synes du også, det kan være svært at finde lysten frem til at bevæge dig fysisk her i den anderledes corona hverdag, så lad mig hjælpe dig.

Jeg træner dig henover skærmen, så du ikke behøver bevæge dig andre steder end blot være derhjemme. Vi kan være indendørs eller udendørs, eller du kan tage mig med under armen hen til dit ynglingssted. Du bestemmer hvor din computer eller telefon skal stå.

Du bestemmer også i hvor lang tid, vi skal træne sammen og hvor ofte. Har du ikke noget træningsudstyr, så finder jeg på øvelser, du kan benytte uden udstyr. Har du udstyr, så sørger jeg for at planlægge din træning efter det. Imellem vores sessioner kan jeg planlægge øvelser, du kan tage fat i, hvis du med tiden finder lysten til selv at være i gang.

Jeg hjælper på alle niveauer, uanset om du er nystartet eller rutineret, uanset om du trænger til motivation eller inspiration. Jeg arbejder som træningscoach og har arbejdet med motivation/inspiration til træning siden 2002 og har hjulpet og hjælper rigtig mange danskere med at finde deres træningsglæde og fastholde den. 

LAD MIG HJÆLPE DIG!

Skriv til mig her på siden under "KONTAKT" eller ring til mig på mobil 20121980 og lad mig høre mere ind til, hvad dit behov er og hvad du har lyst til.

Psst ... har du flere på adressen, så træner jeg alle dem, der ønsker at deltage og planlægger træningen ud fra det. Prisen vil være den samme.

Jeg håber at høre fra dig - Pernille Uhrbrand

 

Tuesday
Apr282020

"Sørg for at give dig selv det du mangler" - kom de tunge tanker til livs.

Billedet her fra dagens vindpust til hjemmearbejdspladserne, hvor jeg prøver at bidrage med fysisk og mental inspiration. Men hvad gør jeg egentlig selv i øjeblikket for at undgå for meget tungt i tophuen, for der er masser af irriterende tanker, jeg kan tillade at give plads?

En af de tunge tanker jeg kan sætte i gang for tiden er ”hvornår kan jeg mon give knus og kram igen”, den kan jeg vælge at blive suppleret med et ”jeg sidder også bare her alene på adressen og mærker tomhed”, den tanke kan jeg så igen supplere med et ”hvor er det bare irriterende, at jeg ikke kan komme ud og være sammen med alle dem, jeg holder af”. Hvis jeg nu ikke stopper de tanker i at fortsætte, så føles min tanke-larm uendelig. Hvis jeg tillader dem at blive i mit hoved, så sætter de sig i min krop, og resultatet bliver en tung krop, der ikke har lyst til noget som helst. Sådan foregår det i hvert fald hos mig – hvis ikke jeg vælger at stoppe den tanke karrusel.

For at komme de tanker til livs er det godt for mig med faste daglige rutiner. Det foregår i øjeblikket med morgen meditation, så ud i byen og få luft, enten gåtur med Fido eller løbetur, hjem og arbejde eller google nyt materiale til mit arbejde, gåtur igen med Fido, gøre noget praktisk i hjemmet, mad og afslapning og endelig gåtur med Fido … griner. Jeg prøver at tilegne mig faste søvnrytmer (den driller lidt) og spise varieret mad, mad som jeg synes er godt for mig. For mig er daglig udendørs bevægelse frihedsgivende. For jeg mærker, når jeg fjerner mig fysisk fra det sted, hvor den tunge tanke sætter ind, så er det resultatet af et ”fangalme nej om den tunge tanke karrusel skal holde mig her”. Så det at gøre en aktivitet der giver mening for mig, stopper mine tunge tanker.

Det der også hjælper mig, er at acceptere den situation, jeg befinder mig i. At sænke mine krav til hvad dagen skal være fyldt med og beslutte mig for, at dagen nu er anderledes og det er ok.
Jeg er meget bevidst om at koncentrere mig indenfor de ting, jeg kan gøre noget ved og prøve at slippe de ting jeg ikke kan gøre noget ved. Det betyder ikke, at jeg ikke tænker over de ukontrollerbare ting. Men de slipper nemmere på en eller anden måde, fordi jeg ved, at mine tanker på dem ikke forandrer.

De aktiviteter jeg får istandsat i løbet af dagen, de hjælper mig til ikke at falde tilbage i sofaen. Også selvom de måske ikke er så spændende som min egentlig hverdag. Og når jeg får handlet på mine ”nye” aktiviteter, så bliver jeg saftsuseme glad, fordi jeg får noget fra hånden. Det giver mig overskud til mere fysisk aktivitet, som igen giver mig overskud til en bedre nattesøvn. Som en af mine gode coachkollegaer fortæller ”gode ting avler gode ting lige så vel som dårlige ting avler dårlige ting”.
Så accept og fokus på det jeg selv kan gøre, at se på dine bekymringer med forskellige perspektiver og acceptere det jeg ikke kan gøre noget ved, få handlet på de ”nye” tiltag og være fysisk – så bliver mine dage slet ikke så corona tossede alligevel.

Bare at skrive det ned hjælper mit humør, for nu står det jo på skrift, at jeg gør noget for at passe på mig selv - Pernille

Page 1 ... 4 5 6 7 8 ... 58 Next 5 Entries »